Hvad skal der til for, at du gider arbejde efter pensionsalderen?
Skal de ældre have særlige vilkår, og er livet som politiker blevet for råt og brutalt? Det diskuterer paneldeltagerne i Bundlinjen.
Folk må meget gerne blive ved med at arbejde - selv efter de har nået pensionsalderen. Sådan lyder budskabet fra politikere, eksperter - og ikke mindst fra virksomhederne. selv i disse. For manglen på arbejdskraft er en udfordring allerede nu og bliver ikke mindre med årene, der kommer.
Ifølge en ny beregning fra PFA, som Finans kunne berette om i den forløbne uge, så ligger der 15.000 fuldtidsstillinger og lurer hos de kommende pensionister. Men det kræver fleksibilitet og imødekommenhed – ikke en god løn, lyder konklusionen.
OG – det bør falde i god jord hos mange topchefer. Ifølge en analyse fra Dansk Industri anser 45 pct. af virksomhederne nemlig mangel på kvalificeret arbejdskraft for at være den største barriere for vækst. Men spørgsmålet er så bare, om arbejdspladserne er klar til at omfavne de ældres krav. Og hvad med de nye generationer? Gider de blive ved? Og hvordan sikrer vi at både de yngre og ældre krav bliver mødt uden at virksomhederne drukner i krav? Hararbejdsmarkedet overhovedet en plan for, hvordan vi løser de massive udfordringer?
»Jeg tror nærmest, mine børn bliver 76, før de kan gå på pension. Jeg har ikke hørt nogen fremlægge en plan for, hvordan man vil sikre at de 25-årige har lyst til at arbejde til bliver 76 eller ældre,« siger erhvervskommentator Anders Heide Mortensen.
»Generationerne ændrer sig rigtig meget. Der kommer mange flere ældre på arbejdsmarkedet. Der har man en væsentligt arbejdsvillighed. Formålet er at gå på abrjede. Det ser du ikke nødvendigvis hos de yngre. Det gør jeg heller ikke hos mine ynge ansatte,« Lyder det fra stifter af Radius Nicolaj Taudorf Andersen.
»Jeg er enig i, at det kun lyde komplekst, hvis man vil stemple ud, men hvad er alternativet? Jeg vil hellere have nogle, der flekser lidt ud og ind, men er der i 20 år end en ny arbejdsstab hver tredje år, for det er dyrt og man går glip af vigtig know how,« siger direktør i Nordea, Mads Skovlund.
Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
(01:30) Skal de ældre have særlige vilkår på arbejdsmarkedet?
(16:25) Grønne afgifter - er landbruget forfulgt eller ude af trit med virkeligheden?
(31:05) Søren Pape - det barske liv på Borgen
(43:40) Kåring af ugens op- og nedtur
I studiet: Stifter og bestyrelsesformand Nicolaj Taudorf Andersen, direktør Mads Skovlund og erhvervskommentator og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen. Vært: Mads Ring.
Teknik: Kasper Søegaard.

