Fortsæt til indhold

Her er forårets vindere og tabere blandt topcheferne

Panelet kårer forårets opture og nedture blandt topcheferne. Og så er panelet enige om, hvem der står bag årets foreløbige største bommert.

Bundlinjen

Hvilken topchef kommer ud af årets første seks måneder med næsen i sky – og hvem har modsat haft et virkelig, virkelig trælst forår?

Det kan du høre panelets bud på i denne udgave af Finans’ podcast Bundlinjen.

I programmet kårer panelet også ”forårets bommert”, ligesom panelet kommer med sit bud på hvilke topchefer og virksomheder, der får et særdeles travlt efterår.

Og der er gang i namedroppingen. I programmet taler panelet bl.a. om Mærsk-topchefen Vincent Clerc, Torben Østergaard-Nielsen fra milliardærfamilien Østergaard-Nielsen, der står bag Nordic Waste, Pandoras topchef Alexander Lacik og DSV’s nye adm. direktør Jens Lund.

Og hvem løber så med nomineringerne? Det må du naturligvis lytte til podcasten for at finde ud af.

Panelet består i denne uge af virksomhedsredaktør på Finans, Søren Linding, og erhvervskommentator Anders Heide Mortensen og Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.

Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.

I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, erhvervskommentator Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.

Teknik: Kasper Søegaard.

Artiklens emner
Podcast: Bundlinjen
Anders Heide Mortensen