Fortsæt til indhold

I Frankfurt holder de vejret: Hænger inflationsspøgelset stadig over Europa?

Hvad skal du holde godt øje med i verdensøkonomien i denne uge? Finans giver dig svaret.

Det der tæller

Hvis økonomerne i Den Europæiske Centralbank (ECB) sidder lidt yderligt på stolen i denne uge, forstår man dem godt.

Denne uge byder nemlig på flere tunge inflationstal fra Europa, blandt andet Tyskland og eurozonen som helhed, og tallene vil blive nøje gransket og analyseret i ECB’s hovedkvarter i Frankfurt.

I næste uge skal ECB nemlig beslutte, om centralbanken vil sætte renten ned, og forventningerne til en rentenedsættelse er udbredte.

Men skuffer denne uges europæiske inflationstal, vil det sætte ECB i en yderst penibel situation, fordi en rentenedsættelse og en inflation, der endnu ikke er under kontrol, ikke går særlig godt hånd i hånd.

Det kan du høre Mikael Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners, fortælle mere om i denne uges udgave af ”Det, der tæller”, hvor vi også runder sidste uges superbrag af et regnskab fra Nvidia, ligesom briternes kommende sommervalg også bliver vendt i studiet.

Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.

I studiet: Mikael Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners.

Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.

Teknik: Kasper Søegaard.

Artiklens emner
ECB
Nvidia