Finans Global: EU ved, at krisen er dyb - men der sker ingenting
Det er mere end et år siden, at Mario Draghis rapport om Europas økonomiske udfordringer fik alarmklokkerne til at bimle blandt de europæiske politikere. Siden er intet tilsyneladende sket.
Det er egentlig ikke nogen nyhed, for alle har været klar over det i mere end et år. Det opsigtsvækkende er, at der tilsyneladende ikke sker noget som helst.
Sådan lyder opråbet i alle fald fra hovedpersonen selv, økonom og tidligere premierminister i Italien Mario Draghi.
EU’s konkurrencekraft er til rotterne, når man sammenligner den med f.eks. USA og Kina. Det slog Draghi fast med syvtommersøm i en rapport, da den blev udgivet for et år siden efter bestilling fra EU-Kommissionen.
Og det er især på nogle af tidens mest afgørende områder, at vi i Europa sakker bagud med stormskridt, fortæller Finans’ globale korrespondent Thomas Høy i denne uges udgave af podcasten Global
»Europa har hvilet alt for længe på laurbærrene i bevidstheden om, at ”her går det jo meget godt”. Problemet er, det gør det ikke. Vi har stadig lav produktivitet, alt for mange regler og vi falder længere og længere tilbage, når det kommer til alle de vigtige teknologier, der kommer til at styre det 21. århundrede,« fortæller Thomas Høy med henvisning til nogle af Draghis pointer.
En af de helt aktuelle udfordringer er det faktum, at EU består af 27 vidt forskellige lande, der alle har hver deres dagsordener og interesser, og som langt fra alle peger i samme retning.
»EU er jo baseret på konsensuspolitik, hvor alle er enige, men lige nu er der jo behov for, at vi bevæger os hurtigt. Et eksempel på det er Estland og Danmark, som er meget langt fremme tech-mæssigt, og som derfor kunne have glæde af en meget mere smidig lovgivning omkring digitale services. Men det er mere digitalt tilbagestående lande som Tyskland og Frankrig ikke interesserede i, og så strander det der,« fortæller Thomas Høy.
Men det er ikke kun enigheden og bøvlet lovgivning, det handler om. Også risikovilligheden i Europa halter efter f.eks. USA, bl.a. inden for kunstig intelligens. Her investerede man i USA næsten 110 mia. dollars i teknologien sidste år, hvilket er 12 til 15 gange mere end i Europa.
Og så er der et helt tredje punkt: fokus.
»I Kina går man helt ekstremt fokuseret til værks. Man beslutter sig for, at man vil være nummer ét inden for tech eller grøn teknologi, og så sætter man alle kræfter bag. Der er man langt mere fodslæbende i Europa,« siger Thomas Høy i ugens Global.
Og hvis man tror, at det kun handler om Kina og USA, så kan man godt tro om. Lande som Sydkorea, Japan, Israel og flere lande i Mellemøsten har alle lugtet lunten og set, at det gælder om at kaste sig helhjertet ind i et eller få områder og blive bedst og størst der.
Og selvom det måske går ret godt i Danmark lige nu med høj produktivitet, lav arbejdsløshed og god vækst i rigtig mange danske virksomheder, er det ifølge nogle eksperter ikke nødvendigvis givet, at vi kan klare os selv på sigt, lyder det fra Thomas Høy.
»Vi er dybt afhængige af et Europa, der er dynamisk, for hvis USA for eksempel bliver sværere at sælge til, så er vores andet marked vores nærmarked. Og det er Europa.«
Hør mere i denne uges Finans Global om, hvad der skal til, for at Europa kan komme sig, og om der overhovedet er håb.


