Fortsæt til indhold

Lunde & Linding: Novos formand Lars Rebien blev genvalgt

Det var måske årets mest imødesete generalforsamling, også selvom resultatet var givet på forhånd. Hør Lunde & Linding tage Novos generalforsamling - og ikke mindst den genvalgte formand Lars Rebien - under kærlig behandling.

Niels Lunde og Søren Linding er begge erhvervskommentatorer på Finans, hvor de hver fredag giver deres meninger til kende om toppen af dansk erhvervsliv i Lunde og Linding. Foto/grafik: Thomas Lekfeldt/Anders Thykier.
Lunde & Linding

De undlod at stemme for ham både første gang og anden gang.

Men Lars Rebien er på en mission. En mission, der handler om at få Novo Nordisk på ret kurs. Få genetableret investorernes tillid og få aktiekursen tilbage til storhedstiden for bare halvandet år siden.

Og så betyder det mindre, at de store mindretalsaktionærer ikke har tillid til ham eller hans projekt. Det stod helt klart, da Novo Nordisk holdt ordinær generalforsamling torsdag eftermiddag i Bella Centret i København.

Her skulle Lars Rebien også præsentere sit ”nye hold”, efter at stort set hele den gamle bestyrelse valgte at trække sig i efteråret.

Hør, hvad Niels Lunde og Søren Linding observerede under generalforsamlingen, og hvordan Rebien forklarede sin egenrådige linje. Du får også mere om Mærsk, der holdt sin generalforsamling onsdag - på et bagtæppe af grotesk kaotiske forhold. i verden og transportsektoren. Alt sammen i Lunde & Linding.

Medvirkende:
Niels Lunde, erhvervskommentator, Finans.
Søren Linding, erhvervskommentator, Finans.

Vært: Mads Ring.

Du finder afsnittet af Lunde & Linding her, og du kan fremover finde alle afsnit af Lunde & Linding og alle andre podcasts fra Finans i Apple Podcast og Spotify.