Lunde & Linding: Blodbad i Home-kæden giver mening - og så alligevel ikke
Skal man lufte sit beskidte undertøj offentligt, når man laver store ændringer i organisationen? Noget kunne tyde på det, når man ser på Home, hvor blodbadet har været noget, alle kunne følge med i. Hør dommen i denne uges Lunde & Linding.
Kan det være nødvendigt at finde slagtekniven frem en gang imellem for at statuere et eksempel?
Homes nye topchef Martin Wiesner lod det gå ud over kædens største mægler Lone Bøegh Henriksen. Strategien skulle fornyes og ensrettes, og der kom den garvede mægler i vejen.
Men hvad er det egentlig, Home vil opnå? Og hvad blev der af lokalkendskabet og vigtigheden af at kende sine kunder?
Hør mere i ugens Lunde og Linding, hvor de to herrer giver deres syn på Nykredits topchef Michael Rasmussen, der går i krig mod sine kolleger i branchen.
Du finder ugens episode af Lunde & Linding her, og er der tidligere afsnit af Lunde & Linding, du ikke har hørt eller andre podcasts fra Finans så finder du dem på Finans.dk eller i Apple Podcast og på Spotify.



