Lyn-analyse: Da investorerne hørte bogstaverne AI, tabte DSV milliarder
Det kostede DSV 45 mia. kr., at investorerne hørte en nyhed, der handlede om kunstig intelligens og transportbranchen. Hør, hvorfor investorerne bliver ramt af uro i Finans' Lyn-analyse.
45 mia. kr. tabt på få timer - og en hel branche lagt ned på børserne.
Det var resultatet af en nyhed fra et lille amerikansk techselskab torsdag, der bl.a. udløste et fald på 10,5 pct. for DSV-aktien.
Nyheden gjorde investorerne urolige for, at de store logistikvirksomheder ville blive ramt på indtjeningen af en ny smart AI-løsning. Og det er langt fra første gang, at en branche bliver lagt ned af investorernes frygt for AI-disruption.
Hør i denne Lyn-analyse, hvorfor investorerne er så nervøse, og hvorfor Niels Lunde, Finans’ erhvervskommentator, mener, at det er et vilkår, som virksomhederne må lære at leve med.
Gæst: Niels Lunde, Erhvervskommentator, Finans.
Vært: Mads Ring.
Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast og på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.

