Finans Update giver dig det daglige overblik i nyhedsstrømmen
Det går stærkt med nyhedsstrømmen – selv når det er sommer, og mange har ferie.
Derfor kommer Finans nu med en ny satsning i sommerperioden, hvor du får mulighed for at skabe dig et lynhurtigt overblik og få dagens vigtigste nyheder serveret på farten.
Finans Update hedder den nye podcast, og du kan høre første udsendelse herunder.
Udsendelsen samler de fem til syv vigtigste nyheder på dagen og serverer dem i kort form, så du er ordentligt opdateret på vej hjem i bilen eller når du går tur i sommerhuset.
Samtidig sikrer du dig, at du ikke møder ind efter ferien uden at vide, hvad der er sket.
Udsendelsens faste vært er Mads Ring, og Finans Update ligger klar hver dag kl. 16 i hele juli.
Du kan finde Finans Update der, hvor du plejer at lytte til din podcast i Apple Podcast eller på Spotify, og du kan også vælge at få den fast i dit feed.


