Politik

Neglebidning og nattemøde

Tysklands borgerlige og socialdemokrater er blevet enige om grundlaget for en koalition. Det indeholder mange almindeligheder.

Tysklands kansler, Angela Merkel, formanden for CSU, Horst Seehofer (tv.), og socialdemokraternes formand, Martin Schulz,  trådte fredag frem for den tyske presse. Nu skal de tre partiers medlemmer godkende - eller forkaste - et handlingskatalog på 24 sider. Først da kan der blive tale om en egentlig regeringsdannelse. Foto: Markus Schreiber

BERLIN — Kommer man tæt på Angela Merkel, kan man se, at hun bider negle. Da Tysklands forbundskansler fredag formiddag trådte foran kameraerne, bar hendes fingre præg af at have været endnu mere under behandling end sædvanligt.

Merkel, formand for det borgerlige CDU, stod sammen med to kolleger, Horst Seehofer fra det bayerske søsterparti CSU, og Martin Schulz fra det socialdemokratiske SPD. De havde forhandlet uafbrudt i henved 24 timer om grundlaget for en ny regering. Såvel neglebidningen som det noget mørbankede indtryk, de tre efterlod, virker derfor forståelig...

Læs også