Krise i offentlige overenskomstforhandlinger: Skuffede fagforeninger forlænger time-out
Onsdag skulle have været dagen, hvor forhandlingerne om nye overenskomster for 750.000 offentligt ansatte endelig gik i gang. Men lærerne og kommunerne er stadig langt fra en ny arbejdstidsaftale
Forhandlingerne om nye overenskomster for 750.000 offentligt ansatte nærmer sig en regulær krise. Forhandlingerne skulle være gået i gang den 5. januar i år med 14. februar som slutdato, men alt ligger stadig stille.
De offentligt ansatte har stillet som betingelse for overhovedet at sætte sig til bordet med arbejdsgiverne, at lærerne får en ny arbejdstidsaftale som erstatning for Folketingets dramatiske indgreb i overenskomstforhandlingerne i 2013. Derfor meddelte fagforeningerne kort før jul, at forhandlingsstarten 5. januar var udsat til i fredags.
Fredag var forhandlerne optimistiske og troede på, at drøftelser på embedsmandsniveau henover weekenden og politiske forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening tirsdag aften ville ende så frugtbare, at de offentligt ansatte på et møde onsdag kunne beslutte at gå i gang med overenskomstforhandlingerne.
Men tværtimod er der ifølge lærerne stadig så langt til enighed med kommunerne, at fagforeningerne i staten, kommunerne og regionerne i samlet flok nu har besluttet at udsætte alt - og tidligst gå til forhandlingsbordet i næste uge, hvis der sker fremskridt mellem lærerne og kommunerne.
Dermed rykker de offentlige overenskomstforhandlinger stadig tættere på deadlinen 14. februar uden, at noget er sket.
Hvis det ikke lykkes de offentlige arbejdsgivere og fagforeninger at nå til enighed om nye overenskomster, vil en konflikt på offentlige arbejdsmarked være en realitet.
Fagforeningen FOA begyndte allerede i sidste uge at udtage de arbejdspladser, som i givet fald vil blive omfattet af konflikt.
