Politik

Magtfulde organisationer til regeringen: Udnyt historisk chance for at redde pensionssystemet

Lavtlønnede skal have fuld gavn af et nyt pensionsfradrag, hvis det igen skal kunne betale sig at spare op til pension. Regeringen har både pengene og værktøjerne, lyder det fra DA, LO og pensionsbranchen.

LO, Dansk Arbejdsgiverforening og Forsikring & Pension opfordrer regeringen til at sikre, at pensionsopsparing bliver en god forretning for de lavtlønnede og de ældste opsparere på arbejdsmarkedet.  Foto: Colourbox

Lad lavtlønnede få fuld gavn af et nyt fradrag for pensionsopsparing, og begræns, om nødvendigt, fradraget til kun at gælde for opsparere med 15 år eller mindre til pensionsalderen.

Sådan lyder opfordringen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), fagbevægelsen (LO) og en samlet pensionsbranche til regeringen, der inden længe ventes at komme med sin løsning på det såkaldte samspilsproblem sammen med Dansk Folkeparti.

»Vi har en historisk chance for at få repareret et strukturelt problem i vores skatte- og pensionssystem. Det er et vindue, som åbner sig en gang hvert 25. år,« siger direktør i DA Fini Beilin.

Samspilsproblemet
  • Samspils- eller modregningsproblemet handler om, at folk med lav- og mellemindkomster bliver skåret i pensionstillæg som pensionister, når de selv har sparet op til alderdommen.
  • Hvis en enlig pensionist får mere end ca. 70.000 kr. om året udbetalt fra ATP, ratepension og/eller livslang pension, begynder modregningen i de sociale ydelser.
  • Et yderligere problem for lavindkomster er, at pengene spares op med fradrag i bundskatten og betales ud til bundskat. Her har den højtlønnede fradrag i topskatten under indbetaling og får normalt pengene ud til bundskat.
  • Når problemet stiger, jo tættere man kommer på pensionsdagen, er det fordi opspareren får mindre og mindre glæde af den lavere skat, der er på afkast fra pensionsopsparing.
  • Regeringen vil løse problemet ved at give pensionsopsparere et ekstra skattefradrag.

Det er nemlig blandt de lavtlønnede og de ældste, at reglerne for modregning i sociale ydelser har ført til, at pensionsopsparing for mange er en decideret underskudsforretning.

Regeringen fremlagde i august sidste år en løsningsmodel, som indebærer et nyt årligt skattefradrag for pensionsindbetalinger på 16.000 til 87.000 kr.

Men det ekstra fradrag skal også gælde for de første 16.000 kr., lyder det fra DA, LO og pensionssektorens brancheforening, Forsikring & Pension (F&P). Ellers vil pensionsopsparing fortsat være en tvivlsom forretning for de lav- og mellemindkomstgrupper, som det hele handler om.

Vi har en historisk chance for at få repareret et strukturelt problem i vores skatte- og pensionssystem. Det er et vindue, som åbner sig en gang hvert 25. år.

Fini Beilin, direktør Dansk Arbejdsgiverforening

Også LO vil have bundgrænsen på 16.000 kr. væk.

»Bundgrænsen i pensionsfradraget skal fjernes helt. Ellers bliver det en skæv løsning, der ikke gør det tilstrækkeligt attraktivt for lønmodtagere med lave indkomster at spare op til deres pension,« siger LO-formand Lizette Risgaard.

Forsikring og Pension noterer sig, at regeringen har fastholdt, at der kun er de knap 2,5 mia. kr. til at løse samspilsproblemet, som regeringen og DF fandt før sommerferien.

Men det kan også lade sig gøre, lyder det fra adm. direktør i Forsikring & Pension Per Bremer Rasmussen. I så fald skal regeringen nøjes med at give fradrag i de sidste 15 år før pensionsalderen i stedet for også at belønne yngre lønmodtagere for at spare op.

»De unge har ikke et samspilsproblem. Der er simpelthen ikke et problem at løse der,« siger Per Bremer Rasmussen.

Finansminister Kristian Jensen (V) pointerer, at regeringens udspil til et pensionsfradrag i forvejen er målrettet den aldersgruppe, hvor samspilsproblemet er størst.

»Men det er vigtigt, at vi samtidig også øger gevinsten ved pensionsopsparing for de unge, idet en for stor målretning kan føre til, at pensionsopsparing udskydes til sent i arbejdslivet,« siger Kristian Jensen i en skriftlig kommentar til Finans.

Læs også