Det offentliges spinhær er eksploderet i størrelse siden 2010
Finans forklarer: Antallet af kommunikationsmedarbejdere og journalister ansat i staten og kommunerne er steget kraftigt de seneste år, viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Hvor mange journalister og kommunikationsfolk skal der til for at drive det offentlige? Svaret er mange. Rigtig mange.
I hvert fald er brugen af journalister og kommunikationsmedarbejdere i staten og landets 98 kommuner eksploderet siden 2010.
Det viser et nyt svar fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) til Folketingets Finansudvalg.

