USA har sammen med Storbritannien og Frankrig ramt flere mål i Syrien

SAN FRANCISCO/KØBENHAVN – Raketter oplyste natten til lørdag himlen over Damaskus og Homs, og eksplosioner kunne høres, da USA sammen med Storbritannien og Frankrig igangsatte et koordineret luftangreb som reaktion på det syriske regimes formodede brug af kemiske våben mod civile.

Aktionen var mere omfattende end USA’s missilangreb under lignende omstændigheder for et år siden, og syrisk stats-tv har rapporteret om tre sårede nær Homs. Men der var som ventet heller ikke denne gang tale om et angreb rettet direkte mod præsident Bashar al-Assad.

Rusland, som er Syriens allierede, havde på forhånd advaret om, at et angreb ville blive besvaret med modangreb på fly og skibe, der affyrede missilerne. Ifølge syrisk stats-tv nedskød landets luftforsvar 13 missiler, men der var ikke rapporter om angreb på amerikanske, franske eller britiske skibe eller fly.

Amerikanerne har ladet forstå, at aktionen efter planen kan være kortvarig, og den kan allerede være afsluttet.

»Lige nu er det her et enkeltstående angreb,« lød det fra USA’s forsvarsminister James Mattis.

Meddelelsen om den militære aktion kom fra præsident Donald Trump i en tv-transmitteret tale fra Det Hvide Hus umiddelbart efter, at det var gået i gang kl. 03 dansk tid.

Målet for missilangrebene var militære laboratorier og kemiske våbenlagre.

Trump, der for bare en uge siden talte om at trække USA ud af Syrien, beskrev det som begyndelsen på en varig indsats for at stoppe Assad fra at begå nye massakrer som den i weekenden, hvor mere end 40 mennesker blev dræbt.

»Dette er ikke handlinger fra et menneske. Det er forbrydelser fra et monster,« sagde Trump direkte henvendt til den syriske leder.

Han havde også en besked til Assads allierede, som Trump sagde var »ansvarlig for at understøtte, udruste og finansiere det kriminelle Assad-regime.

»Jeg vil spørge Iran og Rusland: Hvilket land ønsker at blive sat i forbindelse med massemord på uskyldige mænd, kvinder og børn,« sagde præsidenten og advarede:

»Verdens lande kan bedømmes efter, hvem der er deres venner. Intet land kan i det lange løb slippe af sted med at fremme slyngelstater, brutale tyranner og morderiske diktatorer.«

Ruslands forsvarsministerium sagde i en meddelelse, at ingen russiske flyve- eller luftbaser var blevet ramt i angrebene, fortalte nyhedsbureauet Tass. Men fra Washington reagerede Ruslands ambassadør, Anatoly Antonov, med vrede. På Twitter skrev han, at »fornærmelser mod den russiske præsident er uacceptable« og gentog, at Rusland har »advaret om, at sådanne handlinger ville få konsekvenser.«

»USA – som besidder det største arsenal af kemiske våben – har ingen moralsk ret til at rette beskyldninger mod andre lande,« fortsatte han.

Fra Storbritanniens skød premierminister Theresa May tilbage og sagde, at der ikke var nogen reelle alternativer til magtanvendelse, efter at Rusland tidligere på ugen nedlagde veto i FN’s Sikkerhedsråd mod en uafhængig undersøgelse af giftgasangrebet i byen Douma.

»Det her drejer sig ikke om at intervenere i en borgerkrig eller at fremtvinge en regimeændring. Det er et begrænset og målrettet angreb, som ikke øger spændingerne i regionen, og som mest muligt tilstræber at undgå civile tab,« lød det fra May.

Frankrigs udenrigsminister Jean Yves Le Drian kaldte det en både »legitimt, proportionelt, målrettet« handling og påpegede, at Syrien i 2013 under en FN-resolution havde lovet at destruere sine kemiske våben.

Trump fremhævede, at Ruslands præsident Vladimir Putin og hans regering i 2013 havde garanteret at Syriens kemiske våbenprogram blev elimineret.

»Assads nylige angreb – og modsvaret i dag – er et direkte resultat af, at Rusland svigtede sit løfte,« sagde Trump.

»Rusland må beslutte sig for, om man vil fortsætte ud af denne mørke vej, eller om det vil stå sammen med civiliserede lande og arbejde for stabilitet og fred. Forhåbentlig vil vi en dag komme ud af det med Rusland og måske tilmed Iran – eller måske ikke.«

Mattis sagde fra Pentagon, at målene for angrebene var sammensat specifikt med henblik på at forkrøble den syriske krigsmaskines evne til at producere kemiske våben.

»Tydeligvis forstod regimet ikke budskabet sidste år,« sagde forsvarsministeren.

Han fortalte også, at der ingen planer er at gå efter andre mål, ligesom der nuværende heller ikke er planlagt flere angreb.

Om det alligevel sker, »afhænger af Assad, hvis han bruger kemiske våben i fremtiden,« sagde Mattis.

Angrebene blev gennemført med flådebaserede krydsermissiler og bemandede fly. Det britiske forsvarsministerium tweetede billeder af de RAF Tornado-fly, som deltog i missionen.

Et af målene var ifølge den amerikanske forsvarschef, general Joseph Dunford, et militært laboratorie for udvikling og produktion af kemiske våben i Damaskusområdet. Missilerne ramte ligeledes to kemiske våbenlagre nær Homs, hvoraf den ene også var et vigtig kommandocentral for militæret.

Dette svarer nogenlunde til rapporter fra det syriske observatorium for menneskerettigheder, som oplyste, at tre videnskabelige forskningscentre var ramt under angrebene – to i hovedstaden og et i nærheden af Homs. Men observatoriet rapporterede også, at militærbaser i Damaskus var blev angrebet.

Mattis afviste at svare på, at aktionen vil forhindre Assad i at bruge kemiske våben i fremtiden.

»Intet er sikkert med sådanne ting. Men vi brugte lidt over det dobbelte antal våben sammenlignet med sidste år. De ramte mål, som vi mener, vil skade det kemiske våbenprogram,« sagde han.