Serier
0

Dansk frygt for, at kinesere sætter sig på vigtige lufthavne i Grønland

Grønland vil helst bestemme selv, men i Danmark er både erhvervsfolk, politikere og militære analytikere bekymret for, om Grønland lader kineserne komme for tæt på.

Made in China 2025
Flere danske entreprenørkoncerner frygter for ulige konkurrence med kinesiske selskaber i Grønland. Foto: Martin Lehmann

For første gang er et kinesisk selskab blevet godkendt til at byde på en stor entreprenørkontrakt i Grønland, hvilket skaber frygt for, at kineserne får for stor indflydelse. DF vil helt udelukke kineserne.

Aarsleff og Munck Gruppen er blandt de seks selskaber, der af de statsejede lufthavne i Grønland, Kalaalit Airports, er godkendt til at byde på opgaven til en samlet værdi af knap 4 mia. kr.

De 6 selskaber
Grønlands statsejede lufthavne, Kalaallit Airports A/S, har godkendt seks selskaber til at byde på lufthavnsbyggeriet:
  • Aarsleff - Ístak Joint Venture (Danmark/Island)
  • Munck Gruppen A/S (Danmark)
  • MT Højgaard A/S (Danmark)
  • BAM International bv. (Holland)
  • China Communications Construction Company Ltd. (Kina)
  • Pennecon Dexter Joint Venture (Canada)

»Vi er betænkelige ved, hvorvidt vi kommer til at konkurrere på lige vilkår. Vi har set eksempler i bl.a. Afrika, hvor der ikke har været lige vilkår,« siger Ebbe M. Iversen, adm. direktør hos Arsleff.

USA vil ikke acceptere en kinesisk tilstedeværelse på det her niveau i Arktis

Søren Espersen, næstformand DF

Hos Munch Gruppen frygter adm. direktør Hans Christian Munch også ulig konkurrence fra et selskab med den kinesiske stat i ryggen.

Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, og Forsvarsakademiet følger sagen, der er endnu mere aktuel, efter at Kina i januar har fremlagt sin arktiske strategi. I FE’s seneste beretning står bl.a.:

»Som en følge af tætte forbindelser mellem kinesiske virksomheder og det politiske system i Kina er der dog særlige risici forbundet med omfattende kinesiske investeringer i Grønland.«

Lektor ved Forsvarsakademiet Jon Rahbek-Clemmensen uddyber:

»Kinesiske investeringer er ikke nødvendigvis helt uskyldige, men kan have et større udenrigspolitisk formål. Hvis kineserne har en politisk, strategisk tilgang, er der incitament til at lave bud, der underbyder og ikke er helt rentable, men handler om at få en fod inden for i Grønland.«

Ifølge aftalen om selvstyre har Grønland ansvaret for lufthavnene, mens Danmark styrer udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger, at regeringen lige nu »er tilbageholdende i spørgsmål relateret til Grønland under den igangværende grønlandske valgkamp«.

Lufthavnsprojektet i Grønland
  • Det er Grønlands statsejede lufthavne, Kalaallit Airports A/S, der står i spidsen for projektet.
  • Der skal bygges tre nye lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.
  • Regnskabet for 2016/17 (18 måneder) fra Kalaallit Airports A/S viser, at selskabet i perioden har anvendt 54 mio. kr. Heraf er 10 mio. kr. anvendt til drift, mens der er investeret i alt 44 mio. kr. direkte i udviklingen af lufthavnsprojekterne.
  • Anlægsarbejderne i Ilulissat og Nuuk forventes udbudt samtidig i forsommeren 2018
  • Anlægsopstart i Nuuk er i september/oktober 2018 og i Ilulissat i april 2019.
  • Anlægsarbejderne i Qaqortoq forventes udbudt i 2019 med anlægsopstart i foråret 2020.
  • Alle de 3 lufthavne planlægges at blive ibrugtaget i efteråret 2022.
  • Prisen for det samlede projekt lyder på knap 4 mia. kr.

Det er ikke godt nok for Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen:

»Få det standset nu, fremfor den ydmygelse, at amerikanerne forlanger, at det stoppes.«

Enhedslistens grønlandsordfører Christian Juhl ser helst, »at der hverken er amerikansk eller kinesisk dominans i Grønland«.

På den amerikanske ambassade i København mener presseråd Daniel Ernst, at det alene er en sag for Danmark. Han hilser kinesernes indsats velkommen, hvis det sker på åbne markedsvilkår.

BRANCHENYT
Læs også