Blå strid blusser op: Støjberg støtter pagt om rettigheder til migranter

En FN-pagt om, hvordan flygtninge og migranter skal behandles, skaber splid blandt de borgerlige partier.

»Erklæringen stiller spørgsmål ved, om regeringen overhovedet ønsker en stram udlændingepolitik. Regeringen har en rigtig dårlig sag. Danmark bør ikke skrive under,« siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) og bærer striden ind i finanslovsforhandlingerne.

Pagten indeholder en hensigt om bl.a. ligestilling af rettigheder for flygtninge og migranter, at eliminere fremmedfjendske demonstrationer og undgå offentlig finansiering af medier, der systematisk udbreder intolerance over for migranter, samt en lettere migranthjemsendelse. Et næsten enigt FN gav i juli håndslag på pagten. Kun USA stemte imod. Men nu er der slinger i valsen. Først meldte Ungarn fra og har siden fået selskab af flere EU-lande, hvor nationale debatter har ført til vaklen. Blandt andet i Østrig, Polen og Kroatien, mens den tyske kansler Angela Merkel internt i sit parti også har mødt modstand. Efter planen skal Danmark skrive under i næste måned, men nu advarer regeringspartiers ordførere:

»Det underminerer en stor del af regeringens fornuftige og stramme udlændingepolitik. Personligt, ville jeg ikke skrive under,« siger udenrigsordfører Naser Khader (K).

I Venstre har flere ordførere internt rejst kritik af pagten, mens den konservative skepsis har været behandlet på topniveau i regeringen og blev underkendt. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) vil ikke interviewes, men har tidligere forsikret Folketinget, at en tilslutning »på ingen måde« vil betyde, at »vi kommer til at føre en anden udlændingepolitik, end der besluttes her i huset« og kalder FN-pagten for »et ganske godt resultat«.

Morten Kjærum, direktør for Raul Wallenberg Instituttet for menneskeret og humanitær ret, bekræfter, at de lande, som skriver under på erklæringen, ikke afgiver suverænitet. 

»Der står direkte i teksten, at den ikke er juridisk bindende,« siger han og tilføjer, at meningen med pagten i stedet er at skabe en global dialog om migration, og hvordan det håndteres.

»Hidtil har det været ureguleret, ukontrollabelt og uigennemtænkt. Nu prøver man at blive enige om nogle grundprincipper,« siger han. 

Men hvis pagten ikke har reel betydning, kan hverken Naser Khader eller DF forstå, at den overhovedet skal underskrives.

»Hvis vi skriver under på det her, så vil man da politisk i hvert fald forsøge at holde os op på det. Jeg fik et par chok, da jeg læste den. Det tror jeg også, at danskerne vil få, hvis de læser den. Derfor håber jeg, vi nu får en ordentlig debat om den,« siger Naser Khader.