Politik

ATP-direktørs afgang vækker glæde på Christiansborg

ATP-direktør Christian Hyldahl har forladt sin stilling. Det er kun passende, mener flere politikere.

Artiklens øverste billede
ATP-direktør Christian Hyldahl har forladt sin stilling. Det er kun passende, mener flere politikere. Foto: Stine Bidstrup

Det udløser stor tilfredshed hos flere politikere, at ATP-direktør Christian Hyldahl har trukket sig fra sin post, som han har bestridt siden 1. januar 2017.

Han har trukket sig efter en stribe historier i pressen om, at han i sit tidligere job i Nordea har været ansvarlig for fusk med udbytteskat.

- Jeg sagde fra hans ansættelse, at det ikke kunne være rigtigt, at vi skulle have en skattefusker til at lede ATP. Den opfattelse har jeg stadig.

- Så jeg er godt tilfreds med, at Christian Hyldahl har trukket sig, siger arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten Finn Sørensen.

Også hos Dansk Folkeparti er der tilfredshed med, at Christian Hyldahl nu er fortid i ATP.

- Jeg synes, det er en klog beslutning. Men jeg kunne måske godt have tænkt mig, at bestyrelsen var kommet frem til den noget før, siger skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF).

- Jeg har hele tiden ment, at det har været uforeneligt med et job som direktør for vores alle sammens penge i ATP, at man har været med til at plyndre andre landes statskasser, siger Dennis Flydtkjær.

Christian Hyldahl skriver i en pressemeddelelse, at han har trukket sig, fordi "fordi dele af omverdenen, som ATP er afhængig af, ikke har tillid til mig som direktør for ATP".

Tidligere i år måtte Danske Banks administrerende direktør og bestyrelsesformand trække sig efter den store estiske hvidvasksag.

- Det tyder jo på en finanssektor, der er rådden. Simpelthen. Også den del, som lønmodtagernes penge er involveret i. Det hele er fedtet ind i hinanden.

- Men det er bestemt positivt, at det begynder at få konsekvenser, siger Finn Sørensen.

Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær glæder sig over, at der er et større pres på sektoren og dens topfolk til at holde sig inden for gængs moral og lov:

- Det er ganske glædeligt, at etik fylder mere. Det kan være med til at få rettet op i branchen, at der kommer et folkeligt og politisk pres.

- Oven på skandalerne med udbytteskattefusk og hvidvask er der nok ikke mange danskere og heller ikke mig selv, der jubler over finanssektoren.

- Men jeg tror, de er på rette vej og forsøger at få rettet op, siger Dansk Folkepartis skatteordfører.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.