Politik
0

Kommuners bankaftaler skal efterses ovenpå finansskandaler

Jacob Bundsgaard, der er formand i KL, forklarer, at målet er at forebygge, at umoralske banksager skal forekomme i kommunerne. Foto: Nicolai Tobias.

Kommunernes Landsforening (KL) vil som følge af flere finansskandaler efterse kommuners bankaftaler for herved at sikre sig en bedre tillid mellem parterne. Det skriver Berlingske Business.

For at rette op på mistilliden til bankforretninger sætter KL en række initiativer i kampen om at skabe større sikkerhed for kommunerne og deres kontrakter med bankerne. Tiltaget skal udføres med hjælp fra et advokatfirma, som KL endnu ikke har offentliggjort navnet på.

Jacob Bundsgaard, der er formand i KL, forklarer, at målet er at forebygge, at umoralske banksager skal forekomme i kommunerne.

- Vi har brug for, at der er banker, man kan have tillid til. De skal forvalte vores midler ud fra et samfundsmæssigt ansvar. Tilliden har været voldsomt udfordret, og troværdigheden hos en række af vores traditionelle samarbejdspartnere er under pres, siger Jacob Bundsgaard til Berlingske Business.

Et eksempel på et af KLs initiativer er oprettelsen af et råd, som skal formulere et oplæg til governanceprincipper for forventninger til de 98 kommuners bankaftaler. Dette oplæg og anbefalinger fra rådet skal ligge klar hos KL i slutningen af juni.

BRANCHENYT
Læs også