Politik

Trump dropper at sende topdelegation til årsmøde i Davos

Artiklens øverste billede
Donald Trumps afbud til Det Verdensøkonomiske forum i Davos skyldes krisen om finansloven for 2019, der har lukket dele af det amerikanske statsapparat. Foto: Bloomberg photo by Andrew Harrer

USA's præsident, Donald Trump, aflyser at sende en delegation bestående af flere topfolk fra den amerikanske regering til Det Verdensøkonomiske Forum i Davos senere denne måned. Det rapporterer flere medier natten til fredag dansk tid.

Finansminister Steven Mnuchin var udset til at lede en delegation på fem personer.

De øvrige var udenrigsminister Mike Pompeo, handelsminister Wilbur Ross, USA's handelsrepræsentant Robert Lighthizer og Trumps assistent Chris Liddell.

Afbuddet skyldes krisen om finansloven for 2019, der har lukket dele af det amerikanske statsapparat.

Det rammer tusindvis af offentligt ansatte, som enten er sendt på ufrivillig orlov eller fortsat møder på arbejde men uden at få løn.

- Af hensyn til de 800.000 fantastiske amerikanske arbejdere, som ikke modtager løn, og for at sikre at hans hold kan hjælpe til, hvis det bliver nødvendigt, har præsident Trump aflyst sin delegations rejse, hedder det i en meddelelse fra Det Hvide Hus.

Striden skyldes, at Demokraterne i Kongressen modsætter sig Trumps krav om at øremærke næsten seks milliarder dollar til en mur langs den amerikansk-mexicanske grænse.

I forvejen havde Trump selv meldt afbud til mødet i Schweiz på grund af budgetkrisen.

- På grund af Demokraternes stædighed vedrørende grænsesikkerheden og på grund af vigtigheden af landets sikkerhed aflyser jeg respektfuldt min meget vigtige tur til Davos, meddelte præsidenten på Twitter for godt en uge siden.

Forummet i Davos samler en gang om året verdens magtfulde mennesker til diskussioner om økonomisk udvikling, fattigdom, krig og klimaændringer.

Formålet er "at skabe en fælles fremtid i en opdelt verden". Der træffes ikke beslutninger, men de mange magtfulde mennesker taler og møder kan pege i retning af, hvor det globale samarbejde er på vej hen.

Trump var med på forummet i Davos i 2018. Det var første gang i 18 år, at en amerikansk præsident deltog. Før Trumps besøg var Bill Clinton den seneste præsident til at besøge mødet. Det skete i 2000.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.