Politik

Kristian Jensen åbner for EU-løsning på digital skat

Artiklens øverste billede
Foto: Mads Claus Rasmussen

I december måtte EU's medlemslande udskyde beslutningen om en digital serviceskat rettet mod store it-virksomheder som Google og Facebook.

Men Frankrig, som er et af de lande, der presser mest på for en fælles EU-løsning, har ikke givet op.

Den franske finansminister, Bruno Le Maire, sagde søndag til den franske avis Le Journal du Dimanche, at han er overbevist om, at der er gode muligheder for en aftale før marts.

- Med valg til Europa-Parlamentet kun et par måneder væk vil vores borgere finde det uforståeligt, hvis vi giver op på det her, sagde Le Maire til avisen ifølge Euractiv.

Den digitale skat har til formål at sikre, at it-virksomheder, der tjener store penge i Europa, også betaler en fair skat i Europa.

Men Danmark vil i lighed med flere andre lande stadig hellere finde en løsning via Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD.

En global løsning under OECD-regler kan imidlertid have lange udsigter, selv om arbejdet er i gang.

Derfor afviser finansminister Kristian Jensen (V) ikke, at man kan finde en løsning i EU. Det kræver dog flere ændringer i det forslag, der ligger på bordet, understreger han før et møde i Bruxelles med sine EU-kolleger.

- Der er et behov for klarere regler for beskatning af techgiganterne, og det støtter vi fra dansk side. Men jeg synes, at den model, Frankrig har ført frem, har været for enøjet og for kortsigtet.

- Et kompromis kræver, at Frankrig flytter sig. Vi har tydeligt sagt, at der er nogle problemer juridisk og teknisk med den franske model, siger Kristian Jensen.

Fra dansk side går bekymringer ved den digitale skat i EU på, at man frygter en modreaktion fra USA, som kan blive dyr for Danmark.

I oplægget, der ligger på bordet, bliver der lagt op til en digital serviceskat på tre procent. Også lande som Sverige, Finland og Irland har hidtil været afvisende over for forslaget.

Frankrig har, efter at EU-landenes forhandlinger brød sammen i december, valgt selv at indføre en skat rettet mod it-virksomheder. Men landet foretrækker fortsat en EU-løsning.

Finansminister Kristian Jensen mener, at det vil være en "dumt" at gå videre med Frankrigs forslag. Hvis der omvendt kan findes en "klog" beslutning på EU-niveau, er han imidlertid klar til at diskutere mulighederne.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.