Politik

Statsrevisorerne vil give historisk kritik af statsregnskabet

En historisk kritik vil ledsage den anbefaling om at godkende statsregnskabet, som Statsrevisorerne snart vil sende til politikerne i Folketinget.

Artiklens øverste billede
Statsrevisor Henrik Sass Larsen (S) vil på vegne af statsrevisorerne aflægge mundtlig beretning med hård kritik på Folketingets talerstol. Foto: Lars Krabbe

Statsrevisorerne anbefaler sædvanligvis folketingspolitikerne at godkende statsregnskabet uden videre.

Men når skatteområdets regnskab for 2017 skal godkendes, vil det blive ledsaget af flere bemærkninger.

Det skriver Berlingske.

Ifølge Berlingske vil der både være kritik af udestående gældskrav og afstemningsproblemer, hvilket handler om balancen mellem reelle værdier og anførte værdier.

Statsrevisor Henrik Sass Larsen (S) vil på vegne af statsrevisorerne aflægge mundtlig beretning på Folketingets talerstol.

Han mener, at det nu er alvor.

- Vi er vrede. Det er vi virkelig. Det er en skandale, simpelthen. At Folketinget ikke kan få et korrekt statsregnskab, fordi man er nødt til at tage forbehold for værdien og rigtigheden af det, siger Henrik Sass Larsen til Berlingske.

Formand Henrik Thorup (DF) har ikke villet udtale sig til Berlingske inden den officielle anbefaling.

Statsrevisorernes næstformand, Klaus Frandsen (R), bekræfter dog den usædvanlige kritik over for Berlingske og Ritzau.

- Hidtil har vi anbefalet Folketinget at godkende statsregnskabet uden bemærkning. Denne gang anbefaler vi Folketinget at godkende regnskabet med nogle afgivelsesbemærkninger. På den måde kan man sige, at det er historisk. Det har vi ikke gjort før, siger han til Ritzau.

Statsrevisorerne har fået at vide, at afstemningsproblemerne har været der siden 2007, fortæller Klaus Frandsen.

Det skal der snart styr på, mener han. Generelt ser han med alvor på udfordringerne.

- Noget af det er gammel skade. Men derfor er den del omkring indfrielsesdelen særdeles store beløb og dermed også særdeles alvorlig for den danske samfundsøkonomi og for, at vi har råd til at finansiere det velfærdssamfund, vi har, siger han.

Kritikken kommer efter en række skandalesager i skat - blandt andet tab af udbytteskat for milliarder, et nedbrudt system for ejendomsvurderinger og det nu berygtede inddrivelsessystem EFI, som er skrottet.

Statsrevisorerne består af et kollegium på seks medlemmer.

De øvrige medlemmer er Villum Christensen (LA), Frank Aaen (EL) og Britt Bager (V).

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.