Politik
0

USA: Trump sagsøger Deutsche Bank og Capital One

Foto: Boris Roessler/picture-alliance/dpa/AP Images

USA's præsident, Donald Trump, har sammen med sine børn og virksomheder som Trump Organization lagt sag an mod Deutsche Bank og Capital One for at forhindre en overlevering af sine finansielle oplysninger som modsvar til stævningen mod bankerne fra Demokraterne i Kongressen.

Det skriver Financial Times.

Præsidenten anlagde natten til tirsdag dansk tid sag mod bankerne ved forbundsdomstolen i delstaten New York. Det er præsidentens seneste forsøg på at blokere Demokraternes forsøg på at få et indblik i hans økonomiske forhold.

I sagsanlægget anmoder Donald Trump retten om at gøre stævningen ugyldig, hvilket vil forhindre Demokraternes komitéer i at tvinge Deutsche Bank og Capital One til at overdrage præsidentens regnskaber.

Dertil fremgår det, at stævningen fra Demokraterne er udstedt for at "genere" Donald Trump og for at "støve rundt i hvad som helst, der kan bruges til at skade ham politisk".

- Der findes intet belæg for noget andet formål end et politisk et af slagsen, fremgår det af sagsanlægget ifølge Financial Times.

Hverken Deutsche Bank eller Capital One havde kommentarer til søgsmålet.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også