Politik
0

»Danmark skal ud af EU, og vi er klar til folkeafstemning i morgen«

EU-modstandernes frontkvinde, Rina Ronja Kari, står i valgkampen alene med kravet om dansk EU-exit. Samtidig skal hun for første gang kæmpe mod Enhedslisten om EU-kritiske vælgere.

Ved valget til EU-Parlamentet i 2014 fik Rina Ronja Kari 63.673 personlige stemmer. Denne gang skal hun kæmpe om stemmerne med Enhedslisten, som stiller op til EU-valget for første gang. Foto: Gregers Tycho Rina Ronja Kari. Efter måneders tøven melder EU-modstandernes frontfigur sig klar til et valg mere. Rina Ronja Kari vil stå i spidsen for den danske exitbevægelse – daxit. Rina Ronja Kari. Efter måneders tøven melder EU-modstandernes frontfigur sig klar til et valg mere. Rina Ronja Kari vil stå i spidsen for den danske exitbevægelse – daxit.

Til trods for det kaotiske og uafklarede brexit-forløb i Storbritannien vil Folkebevægelsen mod EU hurtigst muligt have udskrevet en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab.

At trække Danmark ud af EU er en af de absolut vigtigste mærkesager for den 34-årige Rina Ronja Kari, der for anden gang stiller op som spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU til valget om tre uger til Europa-Parlamentet.

»Danmark skal ud af EU, og vi er klar til en folkeafstemning i morgen. Den skal udskrives nu, men bør først afholdes om et år. Der er brug for et år til en grundig debat om alternativerne til et medlemskab, og vi mener, at borgerne skal involveres i dette ved en række borgerhøringer,« siger Rina Ronja Kari i et interview med Jyllands-Posten.

Spidskandidaten vil lægge »en klar køreplan« for, hvad Danmark ønsker før en afstemning, men hun vil endnu ikke sætte ord på, hvad den plan konkret skal indeholde, fordi det afhænger af den kommende debat.

Vores største sejr var klart, at vi var med til at sikre et nej til at ændre retsforbeholdet.

Rina Ronja Kari, spidskandidat, Folkebevægelsen mod EU

Ifølge Rina Ronja Kari bør en dansk udmeldelse dog baseres på principper om, at borgerne skal kunne rejse og arbejde på tværs af grænserne, ligesom Danmark skal kunne handle med de øvrige lande. Men der skal også være grænser for den frie bevægelighed, og derfor skal en dansk aftale med EU sikre, at der kan sættes en stopper for social dumping, som kan underminere danske lønninger og overenskomster. Stop for social dumping er en af folkebevægelsens andre mærkesager i valgkampen, siger hun.

Gør det kaotiske brexit-forløb slet ikke indtryk på dig?

»Jo, jeg har lært sindssygt meget af brexit. Listen over ting, som vi ikke skal gøre, er blevet vældig lang. Det er håndteret fuldstændig vanvittigt dårligt fra alle sider i Storbritannien,« siger Rina Ronja Kari.

De øvrige EU-skeptiske partier, som tidligere talte om en folkeafstemning om EU, har pga. den uafklarede britiske situation trukket sig. Enhedslisten har parkeret kravet om en dansk udmeldelse af EU, og Dansk Folkeparti vil også vente på en afklaring i Storbritannien, hvor brexit indtil videre er udskudt til den 31. oktober.

Bør Folkebevægelsen mod EU ikke også afvente briternes løsning, før I kræver en folkeafstemning?

»Vi behøver ikke vente på en britisk løsning, som måske aldrig kommer på plads. Vi er ikke interesseret i at kopiere deres løsning.«

Hun lader sig heller ikke skræmme af, at flere meningsmålinger efter brexit-balladen har vist en historisk høj opbakning til det danske EU-medlemskab.

»Jeg ser det som udtryk for, at danskerne er blevet forskrækket over den proces, der har været i Storbritannien. Det kan jeg godt forstå. Men grundlæggende skal man passe på med at tro, at man ved, hvad borgerne mener, før man spørger dem ved en folkeafstemning,« siger hun og peger på, at nej-siden var meget langt bagud i målingerne, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2015 udskrev og senere tabte folkeafstemningen om at ændre på retsforbeholdet.

I kamp mod Enhedslisten

Ved valget i 2014 fik Rina Ronja Kari 63.673 personlige stemmer og sikrede dermed bevægelsen en plads i parlamentet, hvor hun tilhører den EU-skeptiske venstrefløjsgruppe GUE/NGL.

Valg til EU-Parlamentet

Danskerne skal den 26. maj vælge 14 nye medlemmer af Europa-Parlamentet.

Det 14. mandat indtræder dog først, når Storbritannien er trådt ud af EU.

Foreløbig er brexit udskudt til den 31. oktober 2019.

Under valgkampen bringer Jyllands-Posten et interview med alle 10 danske spidskandidater:

Jeppe Kofod (S), Peter Kofod (DF), Morten Løkkegaard (V), Nikolaj Villumsen (EL), Mette Bock (LA), Rasmus Nordqvist (AL), Morten Helveg Petersen (R), Margrete Auken (SF), Pernille Weiss (K) og Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.


Men denne gang bliver kampen om stemmerne hårdere. For første gang opstiller Enhedslisten som parti til valget til Europa-Parlamentet. Hidtil har partiet ladet sig repræsentere af Folkebevægelsen mod EU.

Hvad får vælgerne ved at stemme på dig, som de ikke får hos Enhedslisten?

»De stemmer på en tværpolitisk bevægelse. Vi kan samle folk bredt fra alle partier om EU-modstanden, som vi f.eks. gjorde ved folkeafstemningen om retsforbeholdet,« siger Rina Ronja Kari, der i øvrigt selv er medlem af Enhedslisten.

Hun ser sig selv som en repræsentant for den tværpolitiske EU-modstand og tror, at der er plads til både Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten i EU-Parlamentet. Derfor er hun ikke så bekymret for at ryge ud.

Er du ked af, at Enhedslisten stiller op så?

»Vi har valgt, at vi i Folkebevægelsen mod EU ikke har en holdning til, hvad Enhedslisten skal gøre, så det har jeg ingen holdning til,« siger Rina Ronja Kari.

Hvor adskiller I jer fra Enhedslisten? Kan du nævne et par områder, hvor I er uenige?

»Der er forskelle. Vi støtter en hurtig folkeafstemning om det danske medlemskab af EU, mens Enhedslisten vil afvente en afklaring på brexit,« siger hun.

Et andet eksempel er, at folkebevægelsen er imod obligatoriske EU-kvoter for, hvor mange flygtninge EU-landene skal tage, hvis der kommer en stor tilstrømning. Dette støtter Enhedslisten.

Hvis EU-modstandernes frontfigur bliver genvalgt, vil hun fortsætte sin kamp for at »flytte magten tilbage til borgerne« og »råbe op som en vagthund, når EU gør noget vanvittigt som f.eks. at blande sig i vores dagpenge eller afskaffe vetoretten i skattepolitikken«.

En anden vigtig mærkesag er at skabe mere åbenhed og gennemsigtighed om, hvad der foregår i EU og sikre en bedre kontrol med, hvad EU bruger penge på. Under valgkampen lægger hun alle sine egne bilag frem. Hun rejser rundt med en sort mappe, der indeholder alle bilag om, hvordan hun har brugt de såkaldte blyantspenge på 32.000 kr., som alle parlamentarikere modtager skattefrit hver måned ud over den almindelige løn. Hun opfordrer alle de øvrige partier i Danmark til at lægge de samme oplysninger frem under valgkampen.

»Jeg kan ikke forstå, hvordan andre politikere kan retfærdiggøre, at de ikke vil vise borgerne, hvordan de bruger pengene og forvalter det mandat, som de har fået.«

Spidskandidaten tilføjer:

»På min hjemmeside har jeg også et lobbyregister, så alle kan se, hvem jeg mødes med i mit politiske arbejde. Det er vigtigt, at vælgerne og borgerne kan se, hvem der forsøger at påvirke politikere og lovgivere,« siger hun.

Hvad betragter du selv som din største sejr, siden du blev valgt i 2014?

»Vores største sejr var klart, at vi var med til at sikre et nej til at ændre retsforbeholdet ved folkeafstemningen i 2015.«

Er du blevet mere eller mindre EU-modstander af at arbejde i Bruxelles og Strasbourg i fem år?

»Jeg er blevet udpræget mere EU-modstander. Da jeg kom derned, havde jeg et lille håb om, at det ville vise sig, at jeg tog lidt fejl, og at man på en eller anden måde kunne reformere EU-systemet indefra. Men det håb er blevet fjernet helt og grundlæggende. Det er vanvittigt svært at få noget som helst fornuftigt igennem i det system. Til gengæld bliver der vedtaget en masse skadelig lovgivning, ofte hen over hovedet på de folkevalgte, som ikke har en chance for at stoppe det,« siger hun.

Er det ikke et paradoks, at du arbejder og modtager penge fra et EU-system, som du er imod?

»Det er en del af demokratiet, at der også er plads til EU-modstanderne i parlamentet, og vi skal selvfølgelig have de samme rammer og muligheder som andre,« siger hun.

De 10 danske spidskandidater

Her er de 10 kandidater, som partierne har sat øverst på stemmesedlen til valget til Europa-Parlamentet søndag den 26. maj:

jeppek2.jpg

Jeppe Kofod

Socialdemokratiet

(liste A)

peterk2.jpg

Peter Kofod

Dansk Folkeparti

(liste O)

mortenl2.jpg

Morten Løkkegaard

Venstre

(liste V)

nikolajw2.jpg

Nikolaj Villumsen

Enhedslisten

(liste Ø)

metteb2.jpg

Mette Bock

Liberal Alliance

(liste I)

rasmusn2.jpg

Rasmus Nordqvist

Alternativet

(liste Å)

mortenhp2.jpg

Morten Helveg Petersen

De Radikale

(liste B)

margrethea2.jpg

Margrete Auken

SF

(liste F)

pernillew2.jpg

Pernille Weiss

De Konservative

(liste C)

rinark2.jpg

Rina Ronja Kari

Folkebevægelsen mod EU

(liste N)

Rina Ronja Kari tilføjer:

»Den største udfordring ved at være EU-modstander i EU-systemet er i virkeligheden at fastholde sin kritiske sans. Man bevæger sig rundt i et system, som er besat af ekstremt EU-begejstrede mennesker, som hele tiden vil fortælle, hvor fantastisk det hele er,« fortæller hun.

Rina Ronja Kari siger, at hun bevidst kæmper for ikke at blive en del af det EU-system, som hun selv advarer så kraftigt imod.

»Jeg arbejder på at fastholde jordforbindelse. Derfor bruger jeg tid på at rejse rundt i Danmark. Jeg er meget opmærksom på, at man ikke skal blive en del af systemet, og at man skal bevare sin kritiske sans,« siger hun.

Af samme grund bliver det også den sidste valgperiode for Rina Ronja Kari, hvis hun altså bliver genvalgt.

»Det bliver sidste gang. Det er utroligt vigtigt, at politikere ikke gror fast i det system, som de arbejder i. Derfor har jeg allerede besluttet, at jeg ikke genopstiller i 2024. Så skal jeg ud at lave noget helt andet, og det skal ikke være som politiker. Jeg tror simpelthen, at det er usundt at leve i det for længe,« siger Rina Ronja Kari.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også