Det omvendte valg: EU-skeptikere blev slået tilbage

Det blev det omvendte valg.

I 2014 overraskede Dansk Folkeparti alle ved at blive valgets største parti. I 2019 må spidskandidat Peter Kofod (DF) tage til Bruxelles som ene mand for partiet.

I 2014 tabte Venstre så mange stemmer, at der røg et mandat. I 2019 oversteg partiet alle forventninger, målinger og exitpolls og vandt fire af 14 danske mandater.

I 2014 gav EU-skepsissen fremgang til Folkebevægelsen mod EU. I 2019 blev der sat punktum for en epoke, da danskerne sendte bevægelsen helt ud af parlamentet i Bruxelles.

I 2014 måtte en storsvedende V-formand Lars Løkke Rasmussen erkende nederlaget og indkalde sin hovedbestyrelse til et ekstraordinært krisemøde, hvor hans egen fremtid som formand var på dagsordenen. I 2019 var der blevet luftet så meget ud, at Løkke kunne udråbe sejren fra et veltempereret festlokale.

»Vi skal gribe momentum fra dagens flotte valgsejr, og vi skal kæmpe for, at Venstre også fremover får opbakning til at lede det her fantastiske land,« sagde han.

De troede ellers dårligt deres egne øjne, da de første resultater tikkede frem på storskærmene. Et jubelbrøl brød løs. Topministre kastede sig i hinandens arme.

»Er det bare en måling?« spurgte en Venstre-mand i menneskemængden.

»Det må være en fejl,« sagde en anden.

Men det var det ikke. VU’erne havde forstået det og råbte det taktfast i melodien fra Vamos a la playa.

»VI ER DANMARKS STØRSTE, ÅH, ÅH, ÅH, ÅH, ÅH!«

Med 23,5 pct. af stemmerne blev Venstre det største parti ved EU-valget og klarede sig dermed akkurat bedre end partiets hidtidige rekord på 23,4 pct. ved EU-valget i 1999.

»Danskerne har vist, at vi er et åbent land. Vi tror på Europa,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Eller som spidskandidat Morten Løkkegaard (V) råbte ind i mikrofonen, da han overtog scenen efter formanden:

»I aften har vi vist, at vejen frem er vores vej. VENSTRE VIL EUROPA!«

Dansk Folkeparti

DF-formand Kristian Thulesen Dahl virkede sammenbidt. Han stod omringet af journalister og ventede endnu på, at valgresultatet skulle komme frem på storskærmen. Det trak ud. Alt i mens blev der vist billeder af Morten Østergaard, den radikale leder, der dansede.

»Nu stopper det!« råbte folketingsmedlem Christian Langballe (DF) mod storskærmen.

Endelig blev der klippet til resultatet, som er den største tilbagegang ved et valg i DF’s historie: Fra 26,6 pct. til 10,7 pct. i 2019. Mere end en halvering. Fra fire mandater til bare en enkelt plads i Bruxelles.

»Vi må tage det til efterretning og kæmpe videre. Det kommer ikke til at få nogle konsekvenser i partiet,« sagde Thulesen og fortsatte:

»Vi står på den politik, vi har, og så må vælgerne jo vælge. Selvfølgeligt føler jeg et medansvar for tilbagegangen. Men jeg ved ikke, om der er noget, vi skulle have gjort anderledes.«

Samtidig med, at Thulesen talte med journalisterne, gik partiets nuværende gruppeformand i Europa-Parlamentet på talerstolen. Anders Vistisen fortalte, at han nu skulle ud at søge et rigtigt arbejde, og det glædede han sig til.

Til sidst kom Peter Kofod ind fra det sidelokale, hvor han havde modtaget nederlaget i enrum. Han så frem mod det folketingsvalg, der venter den 5. juni.

»Jeg har hørt fra teaterverdenen, at hvis man har en sløj generalprøve, så bliver det en rigtig god premiere. I aften har vi haft en lidt sløj generalprøve, det kan vi godt være ærlige og sige til hinanden, men det skal ikke hindre os i at gøre alt, hvad vi kan de næste dage.«

Grafikken viser tre mandater til Venstre, men ifølge DR får partiet også det 14. danske mandat i Europa-Parlamentet, der bliver ledigt, når Storbritannien som følge af brexit forlader EU.

S gik en smule frem

I den modsatte ende af Christiansborg gik humøret mere op og ned. Først lød et jubelbrøl til Socialdemokratiets valgfest, da DR og TV 2 offentliggjorde deres exitpolls, som viste, at S stod til at blive større end V.

Men det forstummede, da de faktiske stemmetal tikkede ind tre timer senere: Socialdemokratiet fik en lille fremgang til 21,5 pct., men det var ikke nok til at sikre et ekstra mandat, og S måtte se sig overhalet af V stik i mod exitpolls.

Først da partiformand Mette Frederiksen (S) nærmede sig festen, løftedes stemningen.

I sin tale hæftede S-formanden sig ved partiets fremgang og slog fast, at partiet sender tre socialdemokratiske EU-politikere til Bruxelles »på en bedre platform, end vi gjorde sidste gang«. S har under Mette Frederiksen slået ind på en mere EU-skeptisk linje end den, der gjaldt under Helle Thorning-Schmidt. F.eks er al snak om at røre ved EU-forbeholdene forstummet. Vælgerne svarede ved at give partiet en beskeden fremgang på 2,4 procentpoint.

Mette Frederiksen erkendte, at Venstres sejr er en streg i regningen for partiet, der går efter at indtage Statsministeriet ved det snarlige folketingsvalg.

»Valget den 5. juni er blevet mere spændende,« sagde Mette Frederiksen:

»Den er ikke hjemme, og vi kan ikke være sikre på, at der er det røde flertal, at der er den nye statsminister, at der er den nye politik, som så mange danskere vil have, medmindre vi den 5. juni får mange flere – mange flere – til at gå ud og stemme socialdemokratisk«

K reddede mandatet

Hos De Konservative havde stemningen været anspændt hele aftenen. Frygten for et nederlag hang i lokalet efter en valgkamp anført af den relativt ukendte spidskandidat Pernille Weiss. Mange meningsmålinger dømte partiet ude.

Men kort efter klokken 23 stod det alligevel klart, at partiet med 6,2 pct. af stemmerne har bevaret sit ene mandat i parlamentet. Selv om det er en tilbagegang fra de 9,1 pct., som Bendt Bendtsen (K) skaffede i 2014, erklærede K-formand Søren Pape Poulsen sig som »ufattelig lykkelig« over resultatet, da han ankom til valgfesten.

»Hvad ingen troede var muligt for et par uger siden, er nu en realitet. De Konservative lever, og vi har det godt,« sagde han og fortsatte:

»6,2 procent har lige stemt konservativt. Det er næsten dobbelt så mange som til det seneste folketingsvalg. Dette er ikke kun godt for De Konservative. Det er godt for Danmark,« sagde Søren Pape.

Dermed henviste han til, at Danmark var tæt på at miste den eneste plads i den store og magtfulde konservative-kristendemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet (EPP), hvis K ikke havde opnået genvalg. Under valgkampen fik Pernille Weiss af samme grund støtte af både erhvervsorganisationer og fremtrædende ledere i fagbevægelsen.

Blandt dem formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, der deltog i den konservative valgfest, selvom han er socialdemokrat. Der lød da også et »tak til Claus«, da Pernille Weiss holdt sin tale.

»Jeg havde faktisk to taler, men jeg har kun den rigtige med. Jeg glæder mig til at give Danmark en afgørende stemme i EU,« sagde Pernille Weiss.

Undervejs til den konservative fest kunne man pludselig høre diskomusik. Det kom fra SF’s ekstatiske valgfest længere nede ad gangen

SF er tilbage

Socialistisk Folkeparti, der har solgt sig selv som et af de mest EU-begejstrede partier på stemmesedlen, gik frem fra 10,9 pct. til 13,2 pct.

»SF er tilbage,« jublede partiformand Pia Olsen Dyhr, da hun ankom til Christiansborg først på aftenen med SF’s spidskandidat, Margrethe Auken.

Her blev de mødt af en byge spørgsmål fra journalisterne, der ville vide, hvem partiet sender til Bruxelles sammen med Margrete Auken.

Nummer to på SF’s EU-liste - Karsten Hønge - stiller nemlig også op til folketingsvalget, og han har endnu ikke svaret klart på, hvilken post han vælger, hvis han vinder mandater begge steder.

»Jeg synes virkelig, at det er et luksusproblem,« sagde Pia Olsen Dyhr, der afviste at spekulere i Karsten Hønges fremtid, før de personlige stemmer er opgjort mandag.

I spil til at tage SF’s andet mandat er udover Karsten Hønge den unge SFU-kandidat Kira Marie Peter-Hansen og partiets tidligere næstformand Peter Westermann.

De Radikale går frem – igen

Hos De Radikale, der gik til valg på sloganet »Europa eller kaos«, godtede man sig over at gå fra et mandat til to mandater og dermed overgå Dansk Folkeparti.

»Større end DF, større end DF,« jublede partimedlemmerne.

Dermed får partiets spidskandidat Morten Helveg Petersen en partifælle med sig til Bruxelles. Han har i tre et halvt år haft selskab af Venstre-afhopper Jens Rohde, men i næste valgperiode får De Radikale altså to mandater i egen ret.

Allerede tidligt på aftenen satte udsigten til to mandater gang i dansegulvet ved den radikale valgfest, der foregik på Vesterbro i København. De Radikale lukrerede på sit valgforbund med Alternativet, som med blot 3,4 pct. ikke kom ind.

»Vi har skabt mange resultater på det grønne område, og det er klart, det er her et kæmpe rygstød mod klimafordringer og nationalisme,« sagde spidskandidat Morten Helveg Petersen til Ritzau.

En epoke er forbi

2019-valget bliver også epokegørende al den stund, at Folkebevægelsen mod EU er helt ude af Europa-Parlamentet, hvor den tværpolitiske bevægelse ellers har haft sæde siden det første parlamentsvalg i 1979.

De venstreorienterede EU-kritiske stemmer gik i stedet til Enhedslisten, som stillede op til EU-valget for første gang med Nikolaj Villumsen (EL) i front.

Det bliver dødsstødet til Folkebevægelsen mod EU, vurderer Jens-Peter Bonde, der selv var med til at stifte bevægelsen for 47 år siden.

»Det er en historisk epoke, som er forbi,« siger han.

Spidskandidat Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU stod under valgkampen alene med kravet om, at Danmark skal følge briterne ud af EU, og hun var søndag tydeligt berørt over nederlaget til bevægelsen, som tidligere har haft op til fire mandater i parlamentet.

Hun pegede selv på det kaotiske brexit-forløb som en af årsagerne til nederlaget, fordi det har skræmt mange danskere. Samtidig sagde hun, at det havde været svært at trænge igennem med budskaberne pga. folketingsvalgkampen. Men EU-modstanden er ikke død, sagde hun.

»Det er ikke en EU-modstand, som er død. Det er ikke en EU-modstand, som er slut. Det er en EU-modstand, der må omorganisere sig og finde nye måder at rejse debatten. For kære venner, jeg ved med sikkerhed, at når vi ikke længere sidder i EU-Parlamentet, så vil vi se EU og EU-tilhængerne sætte fuld fart på at sende mere magt til EU,« sagde Rina Ronja Kari til Folkebevægelsens valgfest.

Nikolaj Villumsen (EL), som nu skal til Bruxelles, kaldte det »drønhamrende ærgerligt, at der ikke var plads til både ham og et mandat fra folkebevægelsen.

»Men jeg tror stadig, at Folkebevægelsen mod EU har en vigtig rolle at spille i en tid, hvor rigtig mange partier på Christiansborg ønsker mere EU og at afskaffe forbeholdene,« sagde han.

Grønt ungeoprør

Derek Beach, professor og EU-forsker ved Aarhus Universitet, udlægger valgets tale således, at EU-skepsissen blev slået tilbage - bl.a. fordi mange unge rejste sig og stemte på partier med en grøn profil såsom De Radikale, SF og Enhedslisten.

»Det er også en europæisk tendens. Kigger vi ud i Europa, er der ikke mange steder, at højrepopulister og de stærke EU-modstandere har klaret sig særligt godt. I Tyskland er de gået lidt frem, men ikke så meget. Den store overskrift ved dette valg er, at der var en høj valgdeltagelse, og det var båret af de unge, som mødte frem i stort antal for at stemme grønt i både Danmark og Europa. Dermed har de stemt på partier, som godt nok ikke er jubeleuropæere, men som ser EU som en del af løsningen og ikke en del af problemet,« siger han.

Valgdeltagelsen endte på 66 pct. Det er den højeste stemmeprocent nogensinde ved et dansk valg til Europa-Parlamentet.