Historiker: Nu bliver europæisk politik mere som dansk
Det danske resultat af europa-parlamentsvalget er et udtryk for en normalisering af europæisk politik.
Noget er for alvor ændret efter søndagens europa-parlamentsvalg.
Det mener professor og EU-historiker ved Aarhus Universitet Thorsten Borring Olesen. For ud over at rekordmange danskere valgte at stemme, sendte de også det EU-skeptiske Folkebevægelsen mod EU ud af Europa-Parlamentet, mens Dansk Folkeparti blev decimeret med tre mandater.
»For mig at se er det en normalisering af den europæiske politik, hvor vi fjerner os fra det, der har præget dele af den danske tilgang, nemlig spørgsmålet om hvorvidt Danmark overhovedet skal være med. Det her er en klar understregning af, at Danmark skal være med, og at det er i Europa, at vi skal tage slagsmålene,« siger han.
Spørgsmålet er dog, om det er en varig forandring.
»Hvis usikkerheden omkring emner som klimaet, brexit, skatteunddragelse, kriminalitet og Putin bliver ved, tror jeg godt, at man kan forestille sig, at dette bliver et længerevarende perspektiv. Hvis disintegrationsbestræbelserne bliver stærke, hvis der kommer en ny migrationsbølge, som EU ikke formår at tage hånd om, hvis EU ikke formår at placere sig stærkt på den grønne dagsorden osv., kan der godt dukke nogle skuffelser op, som kan betyde, at man mister interessen,« lyder det fra Thorsten Borring Olesen.
En ny politik
Historikeren mener dog, at valgresultatet på europæisk plan, kan betyde, at der vil blive ført politik i Europa-Parlamentet på en anden måde. For for første gang i 40 år kan socialdemokraterne i S&D og Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (EPP) ikke danne flertal i parlamentet.
»Nu kommer det politiske mønster i EU til at ligne det danske meget mere, fordi der skal være en større kompromisvillighed. Det åbner op for, at der kan gå mere realpolitik i Europa-Parlamentet, fordi der måske skal findes forskellige flertal, der kan veksle fra sag til sag,« siger Thorsten Borring Olesen.
EPP, som De Konservative er en del af, er fortsat den største gruppe i Europa-Parlamentet med 180 mandater af de i alt 751, efterfulgt af S&D med 146. Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (Alde), som Venstre og De Radikale er en del af, er den næststørste gruppe med 109 mandater.
Den nye rollefordeling bliver en fordel for Margrethe Vestagers ambitioner om at blive kommissionsformand, vurderer Thorsten Borring Olesen.
»Det gør processen om den næste kommisisonsformand mere åben, for nu kan socialdemokraterne og EPP ikke bare afgøre det i porten. De er nødt til at have andre partier med til at støtte det, og så kan Alde komme til at spille en nøglerolle.«
