Politik

EU-ekspert: »Det er en af de gange, hvor jeg er glad for ikke at have fået ret«

Eksperterne havde frygtet lav deltagelse til europa-parlamentsvalget. I stedet blev den historisk høj. Det skyldes klimaspørgsmålet, lyder det.

Venstre fik den største fremgang ved europa-parlamentsvalget. Foto: Stine Bidstrup

Spørger man Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard er det »klimatossernes« skyld, at partiet gik fra fire mandater til ét mandat i Europa-Parlamentet.

Men først og fremmest er det »klimatossernes« fortjeneste, at valgdeltagelsen ved valget blev den højeste nogensinde. Det vurderer EU-eksperterne Derek Beach og Marlene Wind.

De havde begge på forhånd advaret om, at europa-parlamentsvalget formentlig ville blive oversvømmet af folketingsvalget.

»Det er en af de gange, hvor jeg er glad for ikke at have fået ret,« konstaterer Derek Beach, som er professor og EU-forsker ved Aarhus Universitet.

Han understreger, at sådanne prognoser er »kvalificeret gætværk baseret på en masse forskning«, og at man ikke tidligere har set et europa-parlamentsvalg, som lå i skyggen af et folketingsvalg.

»Måske 8 ud af 10 gange opfører det sig, som det plejer, men når det virkelig begynder at blive interessant, så kommer vi lidt til kort. Det er ligesom i fodbold. Barcelona vinder 8 ud af 10 kampe, men det er særligt interessant, når de kollapser mod Liverpool, og det er svært at forudsige,« siger Derek Beach, som mener, at det vigtigste er at kommunikere usikkerhederne i prognoserne.

Grædefærdige

Han vurderer, at det særligt er de unge, som er blevet trukket til stemmeurnerne pga. klimaspørgsmålet. Derek Beach fortæller, at han har deltaget i vælgermøder, hvor grædefærdige unge har spurgt ham, hvorfor der ikke bliver gjort noget ved klimaet, og den bekymring har formået at slå igennem i valgdeltagelsen.

»Det er demokratisk bekræftende, at hvis vælgerne virkelig går op i noget, så skal de nok dukke op. Min og mange andres analyse var baseret på tidligere EP-valg, og hvis vi ser på 2009, blev der nærmest ikke diskuteret EP-valg. Folk syntes ikke, at det var særlig interessant. Men de sidste 10 år har der været eurokrise, flygtningekrise og brexitkrise, så EU fylder noget i folks hoveder.«

Professor på Københavns Universitet og EU-forsker Marlene Wind er enig.

»Vi så nærmest samtidig som valget den enorme klimamobilisering, hvor folk gik på gader og stræder. Der kørte derudover en parallel diskussion om klima, og jeg tror, at folk har lavet koblingen denne gang, at hvis det virkelig skal batte noget, så er vi nødt til også at møde op og stemme.«

Marlene Wind peger som Derek Beach på, at forskere bruger tidligere valg som pejlemærker, når de skal komme med prognoser omkring valgdeltagelse. Hun pointerer, at hun i et debatindlæg i Jyllands-Posten forleden faktisk forudså, at flere ville vælge at stemme denne gang sammenlignet med lavpunktet i 2014. Men den voldsomme mobilisering er alligevel kommet bag på hende.

Derudover mener begge eksperter, at alternative stemmekampagner på de sociale medier har spillet ind - herunder komikeren Frank Hvam, som havde succes med en humoristisk video, hvor han opfordrede folk til at sætte deres kryds.

Slut med modstand

Og så hæfter de sig ved, at EU-modstandens dage synes at være talte i Danmark.

»Jeg tror aldrig, at jeg har set så markant et proeuropæisk valg i Danmark, siden vi kom ind i EU,« lyder det fra Marlene Wind, som bemærker, at Dansk Folkpartis tabte stemmer ikke gik til et andet EU-skeptisk parti, men til de EU-begejstrede.

Folkebevægelsen mod EU blev således slet ikke valgt ind denne gang. I stedet var det Venstre, som tegnede sig for den største fremgang.

»Den rene modstand mod EU ser ud til at være passé, set i lyset af brexit, klimaet og de andre udfordringer, vi står overfor,« lyder det fra Derek Beach.

Han vurderer, at Dansk Folkepartis tilbagegang skyldes, at vælgerne atter er vendt tilbage til Venstre og Socialdemokratiet - og ikke at de er vandret til partier med grønnere profiler som SF og De Radikale.

Ved EP-valget i 2014 var Venstre og Lars Løkke Rasmussen nemlig ramt af en bilagssag, hvilket kan have fået Venstres vælgere til at blive hjemme. Samtidig formåede Venstre under denne valgkamp at sætte sig på Dansk Folkepartis mærkesag ved at love permanent grænsekontrol.

»I 2014 handlede valget meget om social dumping, vandrende arbejdskraft, skal vi bremse indvandring østfra osv. Men denne gang var dagordenen ikke en, som gavnede Dansk Folkeparti,« konkluderer Derek Beach.

BRANCHENYT
Læs også