R dropper lavere topskat og højere pensionsalder: »Det er stilstandspolitik«

De Radikale vil kun støtte en ny S-regering, der gennemfører reformer, som øger beskæftigelsen, men partiet har selv skrinlagt to markante tiltag – lavere topskat og højere pensionsalder – som partiet gik til valg på i 2015. Og en ny økonomisk plan er ifølge økonomer næsten renset for tiltag, der øger beskæftigelsen de kommende år.

»Morten Østergaard siger alt det rigtige om behovet for reformer, men det, der står tilbage med De Radikales plan, er alene den gode retorik. Det er ikke reformpolitik, det er stilstandspolitik,« siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

De Radikale foreslår i sin nye økonomiske plan at afskaffe den grønne check og seniorjobordningen, hvilket ifølge tal fra den liberale tænketank Cepos tilsammen vil øge beskæftigelsen med 1.500 personer i 2025. En sænkelse af den såkaldte beløbsgrænse, der giver udenlandsk arbejdskraft adgang til Danmark, vil ifølge Finansministeriet bidrage med 1.200 par hænder på arbejdsmarkedet på sigt.

På den anden side vil De Radikale fjerne kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og integrationsydelsen, hvilket vil trække 1.600 personer ud af arbejdsmarkedet. Også en ny aftale om seniorpension trækker i den gale retning, og bundlinjen bliver, at De Radikales plan vil øge beskæftigelsen med 750 personer i 2025, vurderer Cepos.

Ifølge økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen vil den radikale plan kun skaffe få ekstra hænder på arbejdsmarkedet.

»Det vælter hverken læsset eller gør mulighederne væsentligt anderledes.«

Det er symptomatisk for den valgkamp, der snart er slut, lyder det fra Bo Sandemann.

»Det er ikke mange partier, der ønsker markante reformer, der kan øge vækstpotentialet og det økonomiske råderum, som politikerne kan bruge af. Reformpolitikken er i hvert fald gået i dvale i indeværende valgkamp,« siger han..

1.200 eller 10.000?

Krumtappen i den nye radikale plan er en sænkelse af den såkaldte beløbsgrænse. Det vil betyde, at en udlænding kan komme til Danmark og arbejde, hvis lønnen er 325.000 kr. årligt – i dag er kravet 427.000 kr.

Dansk Industri vurderer, at det vil tiltrække 10.000 par ledige hænder til Danmark og give statskassen 2 mia. kr. i ekstra indtægter. Men Finansministeriet vurderer, at effekten blot vil være 1.200 ekstra personer.

»Det er meget usikkert og spekulativt at regne med så stor en gevinst fra udenlandsk arbejdskraft,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Morten Østergaard fastholder alligevel at bruge industriens tal.

»Vi siger, at hvis virksomhederne har ret, så lægger vi det til grund. Det er et åbent spørgsmål, om det kan lykkes, for det er en benhård konkurrence om, hvilket land udlændinge vil til.«

Partiet skriver selv direkte i sin plan, at hvis de 10.000 udlændinge udebliver, så vil partiet nedjustere sine planlagte udgifter til den »fremtidsmilliard« til uddannelse, som ellers er en hjørnesten i partiets politiske program.

Mandag fik planen kras kritik fra S-formand Mette Frederiksen, fordi De Radikale bruger langt mere optimistiske tal end Finansministeriet.

»Jeg kalder det fugle på taget,« sagde hun.

Topskat er »en død sild«

Morten Østergaard gik i 2015 til valg på at sænke topskatten så meget, at skatten på den sidste tjente krone ville faldt fra 56 til 50 pct. Det gør han ikke længere. Forklaringen er ifølge Morten Østergaard, at andre problemer presser sig på, og fremhæver, at ydelserne til kontanthjælpsmodtagere og udlændinge på integrationsydelse er blevet sat ned flere gange i denne valgperiode.

»Jeg kan ikke forklare eller forsvare, at vi skal diskutere, om dem i den høje ende skal betale mindre i skat, mens familier i Danmark kæmper for at få tre måltider mad,« siger den radikale leder:

»Topskatten er en død sild«.

I 2015 ville den radikale leder også forhøje danskernes pensionsalder hurtigere end planlagt, så den steg med et halvt år i 2025.

Den ide er også parkeret, selvom det ville øge beskæftigelsen med ca. 12.000 personer ifølge Finansministeriet.

Det radikale kursskifte skyldes den aftale om seniorpension, som R lavede med regeringen og DF lige før valget.

»Det ville være latterligt at sige på vælgermøderne, at jeg foreslår afskaffelse af fattigdomsydelse, en ekstra milliard til uddannelse, en saltvandsindsprøjtning til folkeskolen og flere pædagoger, men det kræver lige, at vi efter at have sloges om pensionsalderen i månedsvis nu skal fremrykke forhøjelsen af pensionsalderen med et halvt år i 2025.«

De Radikale vil dog tage emnet op igen, når danskernes pensionsalder længere ude i fremtiden skal diskuteres.

Fastholder skattereform

Selvom topskatten er skrinlagt, ønsker Morten Østergaard stadig en omlægning, der letter skatten på arbejde.

For eksempel vil partiet hæve jobfradraget, der gives til alle lønmodtagere, fra maksimalt 2.500 til 12.000 kr.

Det skal sikre, at det stadig kan betale sig at arbejde, selv om partiet hæver ydelser for kontanthjælp og integrationsydelse.

»Skattepolitikken skal bidrage til, at flere arbejder, mens ydelsespolitikken er et sikkerhedsnet under folk. I dag er ydelserne så lave, at det ikke er et net. Folk ligger og skraber mod bunden,« siger Østergaard.

Et øget jobfradrag vil øge beskæftigelsen med 1.400 personer og koste 3,6 mia. kr. Pengene kan ifølge De Radikale findes ved f.eks. at hæve miljø- og emballageafgifter. Til sammenligning har Finansministeriet anslået, at kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen i sig selv her fået 450 fuldtidspersoner i job på kort sigt.

»Vi vil sørge for, at alle får nok til at klare sig, og til gengæld sikrer vi tilskyndelsen til at arbejde ved at forhøje jobfradraget,« siger Morten Østergaard.

Ambitionen fra partiet er i alt at omlægge skatten for 10 mia. kr. Men hvad der skal ske ud over jobfradraget, har partiet ikke lagt sig fast på endnu.

»Vi går til valg på at hæve jobfradraget, men vi vil gerne sænke skatten mere på arbejde.«