Nye pensionister må vente op til to år på at få feriepenge

Overgangen fra gamle til nye ferieregler skulle i princippet stille danskerne som i dag, selvom alle lønmodtagere får indefrosset de første fem ugers feriepenge, som de optjener fra 1. september i år og et år frem.

Sådan har forsikringerne lydt fra både politikerne og de øvrige parter bag den nye ferielov, men nu viser det sig, at overgangen til nye ferieregler vil stille i hvert fald en gruppe markant anderledes end i dag.

Kommende pensionister må nemlig vente i op til to år på at få deres indefrosne feriepenge retur.

Feriepengene ryger i en ny stor statslig pengetank med omkring 100 mia. kr. på kistebunden, og den nye fond begynder først at udbetale penge fra 1. oktober 2021. Det bringer danskere i klemme, som går på pension inden da, og årligt går ca. 30.000 danskere på folkepension.

Vicedirektør i Ældresagen Michael Teit Nielsen er oprørt over, at staten holder så længe på folks penge.

»Det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende, at man skal vente i op til to år på sine penge. Jeg kan godt forstå, hvis folk virkelig undrer sig og finder det urimeligt,« siger han.

Michael Teit Nielsen understreger, at en udbetaling på fem ugers løn er mange penge, hvis man kun har folkepensionen at leve af.

Den nye ferielov blev vedtaget af samtlige partier i Folketinget i 2018 efter anbefalinger fra et udvalg med både arbejdsgivere og fagforeninger.

Både SF og Dansk Folkeparti kræver, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard griber ind.

»Pensionisterne skal ikke betale for, at der er begået en fejl her. Jeg vil tage det op med ministeren hurtigst muligt,« siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF).

Peter Hummelgaard forklarer i et skriftligt svar til Finans, at den nye milliardfond skal have styr på indbetalingerne, før den kan begynde at udbetale penge.

»Den nye feriefond bygger på anbefalinger fra et enigt Ferielovsudvalg, herunder med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Men det er klart, at jeg er villig til at se på sagen og på mulige løsninger, såfremt parterne i fællesskab ønsker det,« lyder det.

Ifølge næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Arne Grevsen har FH dog forgæves forsøgt at få arbejdsgiverne med til at ændre reglerne.