Politik

Italiens premierminister træder tilbage

Italiens premierminster har under en debat i parlementet meddelt, at han træder tilbage, fordi han føler sig underløbet af sin indenrigsminister.

Italiens premierminister, Giuseppe Conte, trækker sig som følge af regeringskrisen i landet. Foto: Francisco Seco

Formelt set vil Conte træde tilbage senere tirsdag.

Conte retter under en tale i senatet en hård kritik mod indenrigsminister Matteo Salvini.

Det er uansvarligt at skabe en forfatningskrise midt i august, siger Conte om Salvini, der har stillet en mistillidsdagsorden til sin egen regering.

- Jeg afslutter eksperimentet med denne regering lige her. Jeg vil gå til republikkens præsident (Sergio Mattarella) for at fortælle ham om min tilbagetræden, siger Conte efter en tale, der har varet en time.

Salvinis højreradikale parti, Liga, står i meningsmålingerne til en stor sejr, og politiske iagttagere ser det som grunden til, at Salvini har udløst en regeringskrise. Han vil indkassere gevinsten ved et hurtig valg.

Den nuværende regering består af Liga og den antiautoritære Femstjernebevægelse, der er dobbelt så stor som Salvinis parti. Men i målingerne er rollerne byttet om. Hvis der var valg, ville Salvini være tæt på at kunne styre alene som premierminister.

- Det viser de personlige og partimæssige interesser, konstaterer Conte på senatets talerstol.

Han mener, at Salvini har brudt det "højtidelige" løfte, han gav, om at uenigheder skulle løses intern i regeringen.

I stedet valgte Salvini 8. august at erklære, at han havde mistet tilliden til regeringen og bebudede en mistillidsdagsorden.

Efter at Conte meddelte, at han ville træde tilbage, sagde Salvini - der sad på nabostolen:

- Mange tak, og endelig. Jeg ville gøre det hele igen.

Det er præsident Mattarelle - og ham alene - der bestemmer, om der skal udskrives valg. Det er langtfra sikkert.

Italiens medier har beskrevet, at der har været kontakter mellem Femstjernebevægelsen og Det Demokratiske Parti - det tidligere socialdemokratiske regeringsparti. Det har handlet om et eventuel samarbejde i regering.

Den vigtigste opgave for en sådan regering er at holde Salvini og Liga uden for indflydelse.

Salvini har især slået sig op på en hård linje over for migranter, der kommer sejlende fra Afrika. Han har nægtet skibe med migranter at anløbet italienske havne. Men også ved at give EU skylden for Italiens dårlige økonomi.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også