Politik

Danskerne har fået 9 mia. kr. i håndværkerfradrag stort set uden kontrol

Danskerne har på otte år fået knap 9 mia. kr. lige ned i lommen fra boligjobordningen. Det er sket stort set uden kontrol med fradragene.

Håndværkerfradraget har i sine otte år sendt næsten 9 mia. kr. ud til danskere, der har fået gjort noget ved deres bolig. Pengene er udbetalt uden nogen nævneværdig form for kontrol med, om de også er brugt og brugt korrekt. Foto: Peter Hove Olesen

Flere millioner danskere har de seneste otte år fået en samlet rabat på 8,9 mia. kr. lige ned i lommen som følge af deres indberetninger i den populære boligjobordning.

Det viser en gennemgang af ordningen, som Finans har foretaget på baggrund af nye tal.

Fakta om boligjobordningen
  • Du kan i dag få fradrag for serviceydelser op til 6.100 kr. og håndværksydelser på op til 12.200 kr. pr. person. Det er kun lønudgifter, der kan trækkes fra, og fradragets værdi er ca. 26 pct. af lønudgiften.
  • Fradraget blev indført i 2011 og gav fradrag for lønudgiften til hjælp og istandsættelse af hjemmet i ejer- og lejeboliger på op til 15.000 kr. pr. person over 18 år i husstanden.
  • I Vækstplan DK i 2013 blev ordningen videreført til udgangen af, og nu dækkede den også serviceopgaver i sommerhuse.
  • I 2015 indgik den daværende Venstre-regering en aftale med DF, Alternativet, SF og De Konservative om en ny, grøn boligjobordning frem til udgangen af 2017, hvor fradraget blev nedsat til max. 6.000 kr. til serviceydelser i hjemmet og 12.000 kr. til grønne håndværksmæssige forbedringer.
  • Ifølge tal fra Skatteministeriets hjemmeside har knap 3,6 mio. personer indberettet udgifter for 31,3 mia. kr. og der er givet 8,8 mia. kr. i fradrag fra 2011 til 2018.
  • Siden 1. januar 2018 har ordningen været permanent i en tilpasset udgave, der giver fradrag for både service- og håndværksydelser i hjemmet.

Milliarderne er blevet udbetalt stort set uden nogen form for kontrol for snyd og fejl, selv om myndighederne i en stikprøve tidligere fandt frem til, at hver 10. fradrag ikke skulle være givet.

Efter flere år uden særskilt kontrol oplyser Skattestyrelsen, at man i 2017 og 2018 har tjekket 2.437 indberetninger ud fra en såkaldt »målrettet risikovurdering«, hvor man er gået efter sager med sandsynlighed for ”gevinst”. Her var der fejl i 1.353 tilfælde, svarende til 55 pct., hvilket medførte tilbagebetaling af 5 mio. kr.

I de to pågældende år er der samlet indberettet over 900.000 fradrag til en skatteværdi på 1,6 mia. kr.

Når folk selv skal indberette, og der ikke kræves dokumentation, vil det betyde et detektivarbejde af dimensioner at afsløre snyd og fejl.

Henning Boye Hansen, chefkonsulent i BDO

Tom Vile Jensen, der er direktør i revisorernes brancheforening FSR, er ikke imponeret.

»Vi har løbende advaret imod, at det bliver nemmere at snyde, når man kan nøjes med at skrive et tal uden dokumentation. Mens selvangivelsen er kontrolleret ned i mindste detalje, så giver indberetninger som i boligjobordningen muligheder for fejl og snyd,« siger han.

Efter hans opfattelse er der en stigende »går den, så går den«-holdning.

»Vi har et meget tillidsbaseret system, som har fungeret godt, når der er kontrol. Når det er nemt at få penge ud og nærmest ingen kontrol, så falder regelefterlevelsen,« siger han.

De centrale tal i boligjobordningens levetid. Det samlede fradrag er 31,3 mia. kr., hvilket giver en konkret besparelse på 8,9 mia. kr. til de 3,6 mio. indberetninger.


Skatteværdi af fradrag, mio. kr.Boligjobfradrag, mio. kr.Antal personer med boligjobfradrag
20111.1053.283357.210
20121.7755.432541.464
20131.6605.250570.925
20141.9206.280641.250
20151.5755.320577.925
20168212.844423.877
20177912.836438.110
20187852.921464.981
Total8.85631.3303.577.632

Chefkonsulent i revisionsselskabet BDO, Henning Boye Hansen, forstår godt, at Skattestyrelsen prioriterer andre sager højere, da beløbet, som den enkelte borger kan snyde eller lave fejl i, er beskedent.

»Når folk selv skal indberette, og der ikke kræves dokumentation, vil det betyde et detektivarbejde af dimensioner at afsløre snyd og fejl. Man kan godt mene, at fejlraten med fejl i hver anden sag er for stor, og at vi af præventive årsager burde bruge flere ressourcer, men der er mange og vigtigere opgaver, der giver flere penge i statskassen end fradraget her,« siger han.

Vi har løbende advaret imod, at det bliver nemmere at snyde, når man kan nøjes med at skrive et tal uden dokumentation.

Tom Vile Jensen, direktør i revisorernes brancheforening FSR

Lars Magnus Christensen er cheføkonom i SMVdanmark, der har 18.000 medlemsvirksomheder inden for bl.a. byggeri og service. Her er man meget glad for ordningen og kender ikke til eksempler på snyd eller misbrug. Beløbet, den enkelte kan få ud af det enten via fejl eller snyd, er dog forholdsvis lavt, påpeger han, men man kan godt gøre det sværere at snyde.

»Andelen, der er blevet taget i kontrollen, overrasker mig, og man kan sikkert finde tiltag, der øger sikkerheden, uden at det bliver for bøvlet for borgerne at bruge ordningen,« siger Lars Magnus Christensen og peger på en positivliste, som kunne sikre, at man kun kan registrere virksomheder i brancher, der lever op til reglerne om fradrag.

Skatteminister Morten Bødskov siger, at hvis kontrollen af boligjobordningen ikke har været god nok, så er det "hans klare forventning, at Skattestyrelsen strammer grebet og får styr på området."

"Samtidig er der generelt et behov for, at vi styrker skattekontrollen i Danmark, fordi den tidligere regering ikke prioriterede området i tilstrækkelig grad. Regeringen ønsker at styrke skattekontrollen markant på en række områder, og det kommer vi til at gøre. Det her er et kerneområde for denne regering," siger Morgen Bødskov.

Sådan fordeler kontrollerne og pengene ifølge Skattestyrelsen sig for 2017 og 2018.


20172018Total
Kontroller1.5189192.437
Antal fejl7985551.353
Nettoændring7.855.0054.838.17612.693.181
Nettoprovenu3.142.0221.935.2705.077.292


10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også