Politik

Høje renter får danskernes gæld til det offentlige til at svulme

Skatteekspert kalder danskernes galopperende gæld til det offentlige »fantasi-milliarder«, blandt andet fordi den består af høje renter til skyldnere, der ingen penge har.

Mens danskernes gæld til det offentlige fortsætter med at sætte nye rekorder, udgør Gældsstyrelsens renter en kraftigt stigende andel.

Gældsstyrelsen inddriver gæld på vegne af det offentlige og opkræver en årlig rente af gælden på aktuelt 8,05 procent.

Tal fra Statistikbanken viser, at de såkaldte inddrivelsesrenter nu er den største gældspost af alle og dermed større end ex. både momsgæld og restskat for personer.

I 2018 udgjorde de akkumulerede inddrivelsesrenter 16,2 procent af danskernes samlede gæld til det offentlige svarende til 19 mia. kr. Fem år tidligere var det samme tal 2,2 procent.

Chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen påpeger, at tre fjerdedele af gælden ifølge Skatteministeriet vedrører personer og virksomheder, der ikke er i stand til at betale.

»Man kommer aldrig til at inddrive en stor del af de penge, og rentetilskrivningerne gør, at gælden mere og mere udvikler sig til at være fantasi-milliarder, som det er meningsløst at forfølge,« siger Henning Boye Hansen.

Derfor efterlyser han politisk mod til at eftergive gæld i langt større skala, end det hidtil er sket.

»Så kan det godt være, at vi kommer til at begunstige nogen, som ikke burde begunstiges, men vi er simpelthen nødt til at komme videre,« siger han.

Jørn Rise, formand for Dansk Told- og Skatteforbund, har kritiseret renterne for at spænde ben for genopretningen af den offentlige gældsinddrivelse, der har ligget underdrejet i årevis.

Tallene fra Danmarks Statistik bekræfter ham i, at der er et reelt problem, siger han:

»Man kommer aldrig i bund med restancerne, for når folk betaler af på deres gæld, så går det hele til renter, og så fjerner man incitamentet til at betale,« siger Rise.

Han mener, at afdrag i stedet bør gå til at nedbringe hovedstolen, hvilket også vil føre til faldende rentetilskrivninger.

På et pressemøde onsdag fortalte skatteminister Morten Bødskov, at inddrivelsen på grund af it-problemer alligevel ikke kommer i fuld drift i 2019, og at det formentlig først vil ske i 2021.

Dermed er der udsigt til yderligere vækst i restancerne og endnu flere renter.

I 2018 voksede danskernes gæld med næsten 10 mia. kr. til 118,2 mia. kr. Det var endda på trods af, at politisk flertal helt ekstraordinært gav grønt lys til at eftergive 485.000 danskeres gæld for samlet 5,8 mia. kr.

Samme år løb rentetilskrivningerne ifølge Rigsrevisionen op i 6,2 mia. kr.

Ifølge et nyt statusnotat fra Skatteministeriet er gælden vokset yderligere til 122,6 mia. kr. medio 2019.

Skatteminister Morten Bødskov siger i en skriftlig udtalelse, at »alle dele i værktøjskassen skal i brug for at få gælden ned«.

»Jeg vil ikke udelukke, at renteniveauet også bliver en ting, vi skal diskutere med forligskredsen næste år, men min holdning er, at det bestemt ikke må være en gratis omgang at skylde penge til det offentlige,« siger han.

Gældsstyrelsen har til opgave at inddrive gæld på vegne af omkring 800 offentlige institutioner såsom Skattestyrelsen, Rigspolitiet og kommunerne.

Styrelsen overtager gælden, når det ikke er lykkedes den offentlige instans selv at få skyldneren til betale.

De 122,6 mia. kr. er kun den gæld, som ligger til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

De offentlige institutioner kan også selv tilskrive renter, såkaldte opkrævningsrenter, inden tilgodehavendet bliver overdraget til Gældsstyrelsen.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at mens Gældsstyrelsens akkumulerede renter er steget, så er opkrævningsrenterne faldet en anelse.

De beløb sig i 2018 til 9,3 mia. kr.

BRANCHENYT
Læs også