Politik

»Det skriger så meget til himlen, at jeg er nødt til at bryde med armslængdeprincippet« 

Flere partier stiller nu spørgsmål til afgørelsen af udbuddet for den nye dab-kanal. Fungerende kulturminister Rasmus Prehn indkalder Radio- og tv-nævnet til et møde, hvor medieordførerne kan få svar.

»Tingene kan være så groteske, at vi er nødt til at påtage os et politisk ansvar,« siger De Radikales medieordfører Jens Rohde. Arkivfoto: Jens Dresling

I operaen lyder en frase, at det ikke er ovre, før den fede dame har sunget. Den radikale medieordfører, Jens Rohde, griber til samme ordsprog, når det kommer til Radio24syv. Han vil kæmpe for, at kanalen ikke har sendt sin sidste arie ud i æteren, når den torsdag ophører med at sende på FM4.

Jens Rohde, som taler på vegne af den radikale gruppe, vil have, at udbuddet for den omdiskuterede nye dab-kanal, der oprindeligt kom på bordet som en redningsplanke til Radio24syv, går om, sagde han op til weekenden. Dette efter at Radio- og tv-nævnet tirsdag bekendtgjorde, at Radio24syv og DK4 havde tabt udbuddet til Kulturradio Danmarks A/S’ radiokanal Loud. Også Liberal Alliance og Nye Borgerlige fremlægger nu samme ønske. Venstres Claus Hjort Frederiksen skrev desuden søndag aften på Facebook, at det er »helt uforståeligt« at Radio24syv skal lukke, og at han håbede på »politisk mod til at gøre denne beslutning om«. Efterfølgende uddybede han dog til TV 2, at dette er hans egen holdning, men at han arbejder på opbakning fra sit parti...

BRANCHENYT
Læs også