Politik

Borgmestre kræver højspændt sag genåbnet: »Det er en ommer«

Efter at fortiede oplysninger er kommet frem, bør der ændres på planerne for et 170 km langt højspændingsnet gennem Jylland, lyder det.

Oplysninger er blevet fortiet i sagen om højspændingsledninger gennem Jylland, kan Jyllands-Posten i dag fortælle. På den baggrund kræver borgmestre sagen genåbnet.

Jyske borgmestre kræver at få genåbnet sagen om højspændingsledninger fra Holstebro til den dansk-tyske grænse.

For stik imod den officielle fortælling findes der ifølge eksperter tekniske muligheder for at lægge ledningerne i jorden.

Det kan Jyllands-Posten i dag fortælle.

»Så vil vi ikke finde os i, at de skal hænges op i vores kommune,« siger Henrik Frandsen (V), borgmester i Tønder.

Efter massive folkelige protester satte daværende energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) sidste år Energinet til at undersøge, om den 170 km lange højspændingslinje gennem Jylland kunne lægges i jorden.

Det kunne den ikke, lød konklusionen.

Ministeren bad efterfølgende om at få Energinets redegørelse »trykprøvet« af udenlandske eksperter. Opgaven tilfaldt det canadiske konsulenthus WSP, som udkom med en ny rapport. I sammenfatningen stod, at WSP »var enig« med Energinet inden for en bestemt definition af, hvad der var »teknisk muligt«.

Vi ønsker kun en løsning, som hjælper borgerne i Vestjylland.

Lars Chr. Lilleholt (V), fhv. energiminister

Men længere omme i rapporten kom WSP med en opsigtsvækkende vurdering, som først nu kommer frem i offentligheden. Nemlig at alternativerne til luftledninger »er teknisk mulige med de fornødne investeringer«.

Energinet »bør derfor rådføre sig med offentligheden med henblik på, hvor meget elforbrugerne vil være villige til at lade elregningen stige for at undgå luftledningerne,« skrev WSP.

Den hengemte vurdering fra WSP er »en meget interessant nyhed«, mener Henrik Frandsen.

For nylig skrev han og byrådet i et brev til Energinet deres uforbeholdne mening om den kommende højspændingslinje, som på papiret vil levere en samfundsøkonomisk gevinst.

»I Tønder Kommune udhuler og forringer projektet derimod vores kultur, natur, landskab og turisme samt værdien af private ejendomme. Overordnet set har projektet ingen positiv effekt for Tønder Kommune,« skrev byrådet til Energinet.

Nu vil Henrik Frandsen igen tage kontakt til Energinet.

»Det her kræver, at vi skal have en alvorlig snak med Energinet. For det er en ommer. Jeg vil nu hænge min hat på, at det kan lade sig gøre at få ledningerne gravet ned,« siger han.

»Vi bøjede os«

Højspændingslinjen gennem Jylland passerer seks kommuner: Holstebro, Herning, Ringkøbing-Skjern, Esbjerg, Varde og Tønder.

Med den hengemte vurdering fremme i lyset har sagen taget en »interessant« drejning, mener Vardes borgmester, Erik Buhl (V).

Han har i hele processen arbejdet for at få ledningerne gravet ned, men »vi bøjede os for, at det ikke var teknisk muligt,« forklarer han.

»Men hvis det kun handler om økonomi, skal det op at vende igen. For vi ønsker ikke de master, hvis vi kan undgå dem,« siger Erik Buhl.

Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), opfordrer politikerne på Christiansborg til at tage aktion på de nye oplysninger.

»Det har været en klar melding fra befolkningen, at man ønsker at få mest muligt – og gerne hele strækningen – lagt i jorden. Så hvis det kan lade sig gøre, bør de finde midlerne til det,« siger han.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen ønsker i dagens Jyllands-Posten ikke at stille op til interview, men henholder sig til, at WSP erklærede sig enig med Energinet.

Lars Chr. Lilleholt er klar til at genåbne sagen.

»Hvis der er nogen fagfolk, som mener, at det kan gøres anderledes, og at der findes endnu bedre løsninger, så er det oplagt at tage fat i klimaministeren, og så tager vi også stilling til det. Vi ønsker kun en løsning, som hjælper borgerne i Vestjylland,« skriver han.

Jyllands-Posten undersøger

På Jyllands-Posten har vi tradition for at dyrke den undersøgende journalistik. Målet er at stille magthavere til ansvar. Midlet er at stille spørgsmål − så du kan vide mere. Lige nu ser vi på en række historier om, hvad der sker, når stat og borgere kæmper om, hvem der skal betale prisen for den grønne omstilling.

Har du kendskab til sager, som vi bør undersøge, så kontakt os på jpgraver@jp.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs også