Politik

EU-kommissær afviser at indføre mindsteløn i Danmark

Den danske regering, fagbevægelsen og arbejdsgiverne kan tage det roligt, lyder forsikringen fra EU-kommissær Nicolas Schmit. Danmark vil ikke blive omfattet af et kommende forslag om en EU-mindsteløn.

EU-kommissær Nicolas Schmit skal inden for 100 dage komme med et forslag om en europæisk mindsteløn, hvilket både den danske fagbevægelse, arbejdsgiverne og regeringen kæmper med næb og klør for at undgå. Foto: Gregers Tycho

Fagbevægelsen og arbejdsgiverne har talt med store bogstaver og i fællesskab. Og regeringen har bakket op.

EU-Kommissionens planer om at indføre mindstelønninger i Europa risikerer at ødelægge den danske model, hvor fagforeninger og arbejdsgivere selv aftaler løn og arbejdsvilkår, og en lovbestemt mindsteløn vil trække tænderne ud på fagbevægelsen i kampen mod løndumping.

Sådan har advarslerne lydt.

Derfor Danmark ikke en mindsteløn

Modsat en række andre lande er lønniveauet i Danmark ikke fastsat med lov.

Fagforeningerne og arbejdsgiverne aftaler løn- og arbejdsvilkår ved overenskomstforhandlingerne.

En arbejdsgiver, der er omfattet af en overenskomst, skal aflønne efter overenskomsten.

Hvis en arbejdsgiver ikke har overenskomst, har fagbevægelsen ret til at konflikte sig til, at virksomheden følger en overenskomst. Det kan ske ved strejker, blokader og sympatikonflikt.

Hvis Danmark skulle blive omfattet af et EU-krav om en lovfastsat mindsteløn, frygter fagforeningerne, at de ikke længere kan konflikte sig til bedre løn- og arbejdsvilkår.

Frygten går især på en situation, hvor en udenlandsk arbejdsgiver godt nok aflønner til den lovfastsatte mindsteløn, men hvor lønniveauet for tilsvarende arbejde hos en organiseret dansk arbejdsgiver reelt er væsentligt højere, når tillæg, akkorder og lokalaftaler lægges oveni.


Men der er ingen grund til frygt, forsikrer EU-kommissær for beskæftigelse Nicolas Schmit, som Finans mødte til et eksklusivt interview, da han torsdag var på besøg i Danmark.

»Vi kommer ikke til at sætte en mindsteløn for Danmark og andre lande, der har tradition for kollektive aftaler, som dækker en stor del af arbejdsmarkedet,« siger han.

Nicolas Schmit har fået i opdrag af kommissionsformand Ursula von der Leyen, at han inden for 100 dage efter EU-kommissionens tiltræden den 1. december skal udarbejde et forslag til en europæisk mindsteløn.

Det er endnu uafklaret, om det bliver i form af et EU-direktiv eller i en anden form, men målet er ikke at stille krav om, at den danske regering indfører en mindsteløn ved lov.

Nicolas Schmidt understreger, at han foretrækker, at arbejdsmarkedets parter selv aftaler lønvilkår. Det kommende forslag vil derfor undtage Danmark og andre lande med tilsvarende traditioner.

»Det vil blive todelt med et system for lande, der har kollektive aftaler, som omfatter store dele af arbejdsmarkedet, og et andet system for lande med lave lønninger,« siger han.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation betegner første næstformand Bente Sorgenfrey udmeldingen som et »positivt signal«, men hun afventer det endelige udspil fra Nicolas Schmit.

»Det bliver spændende at se, om han også kan finde en konstruktion, der lever op til de intentioner,« siger hun.

Hos Dansk Metal er EU-chef Johan Moesgaard dog alt andet end beroliget.

»Bag de gode intentioner gemmer der sig det faktum, at det ikke kan lade sig gøre juridisk. Det er sket på andre områder, at EU-Kommissionen har forsøgt at undtage os, men vi er altid blevet hældt ned ad brættet af EU-Domstolen, når det er blevet prøvet i retten,« siger han.

Nicolas Schmit er dog fortrøstningsfuld. På spørgsmålet om, hvorvidt han kan lave et system, der undtager bl.a. Danmark fra at indføre mindsteløn svarer han:

»Ja, det tror jeg.«

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard mødtes torsdag eftermiddag med kommissæren, og ministeren er ikke helt så sikker på, at sagen er klaret.

»Jeg blev endnu engang bekræftet i, at det står meget højt på hans dagsorden at sikre, at et forslag tager højde for den danske arbejdsmarkedsmodel. Jeg vil også sige, at der er et stort ”men”, for vi har stadigt til gode at se de finere detaljer i forslaget,« siger ministeren.

Hummelgaard er fortsat bekymret for, at der i det endelige direktiv om lovbestemte mindstelønninger ikke »står meget præcist, hvad der skal være undtaget« i de nye regler – herunder modeller som den danske, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler sig frem til mindstelønninger.

»Grundlæggende forstår jeg udmærket det politiske ønske, der ligger i kommissionen for at gøre noget for, at lønninger i Europa følger med den almindelige velstands- og produktivitetstigning. Det må bare ikke ske på bekostning af vores system, der sikrer gode løn og arbejdsvilkår,« tilføjer han.

BRANCHENYT
Læs også