Politik

Vesten taber terræn i opgør om menneskerettigheder

Danmark og Vesten stemmes ned næsten hver anden gang i FN’s Menneskerettighedsråd. Kina vinder terræn og arbejder målrettet på at markere sig i FN.

Kinas præsident, Xi Jinping, taler i FN, hvor Kina senest lykkedes med at få en toppost i fødevareorganisationen Fao. Foto: Denis Balibouse /Reuters

Danmark har fået kamp til stregen i det første år som medlem af FN’s Menneskerettighedsråd.

En opgørelse over de resolutioner, som var til afstemning i 2019, viser, at Danmark var på vinderholdet 18 gange, men måtte i 17 tilfælde se sig stemt ned af bl.a. Kina.

Eksperter peger på, at Kina har brugt sin økonomiske magt og plads i menneskerettighedsrådet til at fremme en ny fortælling om menneskerettigheder, som gør det lettere for Kina selv at bryde dem. Det gælder bl.a. en omdiskuteret resolution, som kæder menneskerettigheder sammen med retten til udvikling.

På den måde kan kineserne i højere grad være med til at udvikle reglerne, så de bedre afspejler deres egne interesser og værdier.

Camilla Sørensen, lektor og Kina-ekspert ved Forsvarsakademiet, om Kinas jagt på flere FN-topposter.

»Kina vil skabe en ny fortælling, som knytter menneskerettigheder op på udvikling og væk fra politiske og individuelle rettigheder. Det bruger de som undskyldning for selv at knægte menneskerettighederne,« siger Lucrezia Poggetti, forsker ved Merics i Berlin.

Tidligere opgørelser fra bl.a. tænketanken ECFR har vist, at Vesten har tabt terræn i FN. Det står særlig grelt til på det, der betegnes som Vestens egen favoritbane, nemlig menneskerettighedsområdet.

Støtte fra afrikanske lande

USA’s præsident, Donald Trump, har trukket USA ud af menneskerettighedsrådet og flere andre FN-organer. Det tomrum, som er opstået, har Kina bevidst arbejdet på at udfylde, og Kina overgår nu USA i diplomatisk styrke, viser en opgørelse. I flere tilfælde er det lykkedes Kina at samle støtte fra afrikanske lande. Jonas Parello-Plesner, direktør ved Alliance for Democracies, peger på, at Kina til gengæld for økonomisk støtte stiller politiske krav:

»Kina vil have opbakning i FN og hjælp til ikke at blive fordømt internationalt for overtrædelse af menneskerettighederne.«

Også når det gælder topposter i FN, er Kina gået aktivt til værks og sidder nu på 4 af 15 vigtige FN-poster.

»På den måde kan kineserne i højere grad være med til at udvikle reglerne, så de bedre afspejler deres egne interesser og værdier,« siger Camilla Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet og Kina-ekspert.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kinas ambassade.

Udenrigsminister Jeppe Kofod erkender, at Danmark står over for en vanskelig øvelse.

BRANCHENYT
Læs også