Efter sidste uges store comeback: Joe Biden står til nye sejre tirsdag
Joe Biden ventes at øge sit forspring i kapløbet om Demokraternes nominering i primærvalgene tirsdag, men han har glaskæbe, hvad angår de unge og spansktalende vælgere.
WASHINGTON/SAN FRANCISCO
Der er nogle, som mener, at Joe Biden mangler et politisk knockoutslag, men tirsdag kan den fhv. vicepræsident bringe sig langt foran på point i dysten om Demokraternes nominering.
Af de seks stater, som stemmer, ligner sydstaten Mississippi en formssag for den 77-årige partiveteran, der også er storfavorit i midtvestlige Missouri.

