Politik

Partier om Klimarådets anbefalinger: Vi kommer ikke uden om højere afgifter

Flere partier er klar til at hæve afgifter for at få danskerne til at leve grønnere, men klimaminister Dan Jørgensen er modstander af at gøre eksempelvis oksekød dyrere.

Artiklens øverste billede
Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, er åben over for Klimarådets anbefalinger. »Vi er parate til at bruge afgifter som et middel til at nå den grønne omstilling,« siger han. Foto: Stine Bidstrup

Klimarådets længe ventede rapport bliver generelt taget godt imod på Christiansborg. Her hersker der bred enighed om, at afgiftsstigninger på klimabelastende produkter og fødevarer er et nødvendigt værktøj at tage i brug, hvis målsætningen om 70 pct. reduktion af drivhusgasser skal nås.

Netop en afgift på udledning af alle former for drivhusgas er omdrejningspunktet i rådets anbefalinger.

Venstre, som ellers normalt ikke vil gøre det »dyrere at være dansker«, er ikke afvisende. Tværtimod:

»Vi er parate til at bruge afgifter som et middel til at nå den grønne omstilling. Der er ikke noget i rapporten, hvor vi siger: ”Det her er det helt forkerte spor.” Vi er åbne over for forslagene,« siger klimaordfører Tommy Ahlers (V).

Mange af forslagene skal nok finde vej til den endelige klimahandlingsplan, men vi kommer ikke til at gennemføre anbefalingerne 1:1.

Dan Jørgensen, klimaminister (S)

Også De Radikale støtter som udgangspunkt samtlige forslag fra Klimarådet, siger klimaordfører Ida Auken.

»Nu er den fremmeste viden på området kommet med sine anbefalinger, og dem lytter vi selvfølgelig til. Der er ikke længere nogen undskyldninger for at vente med de store beslutninger,« siger hun.

Ud fra princippet om, at forureneren betaler, anbefaler Klimarådet at indfase en afgift på ca. 1.500 kr. pr. tons drivhusgas i 2030. Ellers når Danmark ikke 70 pct.-målet, lød det fra Klimarådet. Helt konkret vil et halvt kilo hakket oksekød blive 13 kr. dyrere end i dag, mens prisen på en liter mælk vil stige ca. 2 kr.

Forslaget får radikal støtte:

»Det er den billigste og mest målrettede måde at nå vores klimamål på, men afgiften skal indrettes, så den skaber mindst mulig ulighed. Det kan sagtens være en mulighed at kompensere med for eksempel en grøn check,« siger Ida Auken.

Venstre er ikke afvisende, så længe de penge, der kommer ind i statskassen, føres tilbage til de virksomheder og forbrugere, som træffer de rigtige, grønne valg. Man kan altså godt hæve prisen på benzin og diesel, hvis elbilerne samtidig bliver billigere, forklarer Tommy Ahlers:

»Det skal vi have mere fokus på som det første. Og som det andet skal vi være helt sikre på, at man kan gennemføre de her ændringer, uden at vi bare flytter CO2-udledningen til udlandet,« siger han.

Allerede tirsdag og onsdag begynder de politiske forhandlinger om en klimahandlingsplan, hvor klimaminister Dan Jørgensen har inviteret partierne til sættemøder.

Støttepartier presser på

Støttepartierne møder op med kontante krav. SF vil bl.a. udfase industriens brug af kul, olie og gas fuldstændig, mens Enhedslisten foreslår, at salg af benzin- og dieselbiler allerede skal standes i 2025 − og ikke først i 2030, som rådet lægger op til. Lige nu forhindrer EU-regler dog sådan et forbud fra dansk side.

Klimaordfører Mai Villadsen (EL) er overordnet »meget begejstret« for anbefalingerne fra Klimarådet. Hendes største bekymring går på, at afgiftsstigningerne vil ramme socialt skævt. Derfor foreslår Enhedslisten, at velhavende privatpersoner og store virksomheder skal bidrage mest. En ny grøn »rigmandsskat« skal betyde, at personer med en formue på over 3 mio. kr. i aktier, obligationer og indeståender i banken skal betale 1 pct. i skat direkte til den grønne omstilling.

Samtidig skal de laveste indkomstgrupper kompenseres, kræver støttepartiet:

»Heldigvis kommer Klimarådet selv med en anbefaling om, at man kan kompensere dem, der har allermindst. F.eks. ved hjælp af den grønne check. Det er helt sikkert noget, vi tager med ind til forhandlingerne,« siger Mai Villadsen.

Minister er forbeholden

Dan Jørgensen beskriver rapporten som et vigtigt indspark, men han er forbeholden eller direkte afvisende over for flere af forslagene om øgede afgifter. F.eks. dyrere oksekød:

»Den afgiftsmodel, som Klimarådet lægger op til, kan have meget store konsekvenser for dansk industri og erhvervsliv, og mange arbejdspladser kan flytte til udlandet. Min holdning er, at det skal vi ikke gøre. Jeg er socialdemokrat, så jeg ønsker ikke at skabe mere ulighed eller flytte arbejdspladser ud af landet. Det vil heller ikke være særlig godt for klimaet,« siger han.

Selv om også Dan Jørgensen forudser øgede klimaafgifter, bliver det ikke på det niveau, som Klimarådet lægger op til, fastslår han:

»Mange af forslagene skal nok finde vej til den endelige klimahandlingsplan, men vi kommer ikke til at gennemføre anbefalingerne 1:1,« siger han.

»Vi kommer helt sikkert til at se på både skatte- og afgiftsvirkemidler, men uden at jeg vil gå ind i konkrete tal og modeller i dag, siger jeg bare, at denne regering kommer ikke til at indføre en model, som vil medføre, at tusindvis af arbejdspladser forsvinder fra Danmark.«

Hvad med at hæve priserne på klimabelastende dagligvarer såsom oksekød?

»Jeg er imod at lægge afgifter på for eksempel oksekød. Af to årsager. 1: Jeg tvivler på, at det virker. En rødbedebøf er allerede i dag meget billigere end en oksekødsbøf. 2: Jeg er meget bekymret for den negative sociale slagside. Det er ikke rimeligt, at de danskere, som kæmper med økonomien, skal betale for den grønne omstilling.«

»Klimarådet har regnet på primært klimaeffekten, men har ikke set på for eksempel sociale effekter som øget ulighed, eller hvordan statskassen bliver påvirket - altså hvad kommer vi til at mangle i provenu, hvis vi lægger afgifter på fossilt brændstof om. Det skal selvfølgelig med i overvejelserne.«

Skylder I ikke selv at pege på alternativer, når I skyder forslag ned?

»Vi skylder at vise vejen frem mod de 70 pct. Det har vi selvfølgelig tænkt os at levere på. Men jeg tror ikke, nogen har forestillet sig, at vi bare tog Klimarådets forslag 1:1 og gennemførte dem,« siger Dan Jørgensen.

End ikke Klimarådet har endnu værktøjerne til at nå helt i mål med 70 pct. reduktion af drivhusgasser. Faktisk er det kun muligt at nå ca. 60 pct. reduktion med de kendte teknologier og værktøjer, der findes i dag. De sidste 10 pct. - svarende til ca. 8 mio. tons drivhusgasser - har man altså endnu ikke teknologien til at løse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.