Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ny aftale kan forhindre massefyringer

En ny aftale om lønkompensation kan afværge en del af de massefyringer, der ellers har været udsigt til i kølvandet på spredningen af coronavirussen.

Corona rammer verden
En aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter sikrer økonomisk hjælp til virksomheder, der er i krise, som følge af coronavirussen. Aftalen indebærer, at virksomhederne får dækket en del af lønudgifterne, hvis de undlader at iværksætte fyringsrunder.
Foto: Anders Find Foto: Anders Find

En ny aftale om lønkompensation ventes at afværge en del af de massefyringer, der ellers har været udsigt til de kommende dage.

Aftalen, som er indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, kommer efter, at store dele af dansk økonomi de seneste dage er sat i stå som følge af en række indgreb for at bremse coronavirussens spredning.

Aftalen indebærer, at staten i en periode på tre måneder yder virksomhederne en lønkompensation på 75 pct. af medarbejdernes løn - dog maksimalt 23.000 kr. pr. medarbejder pr. måned. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 pct., dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned.

Ifølge DI kan aftalen blive en redningskrans til mange virksomheder, som er presset hårdt på deres levegrundlag og står over for at skulle afskedige medarbejdere.

»Aftalen vil redde arbejdspladser. Den kan redde virksomheder fra lukning, og den kan være med til at begrænse nogle af de permanente skader på vores samfund som følge af denne alvorlige krise,« siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Lønkompensation

Aftalen gælder i perioden 9. marts - 9. juni

Aftalen omfatter virksomheder, som står over for at skulle varsle afskedigelser af mindst 30 pct. af medarbejderne eller mere end 50 ansatte.

Aftalen sikrer virksomheden en lønkompensation fra staten på 75 pct. af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned.

For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 pct., dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned.

Den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger lønkompensation til, skal afholde ferie og/eller afspadsering i fem dage i løbet af kompensationsperioden. Der ydes ikke lønkompensation for disse fem dage.

Virksomhederne kan kun anvende den nye kompensationsordning, såfremt de fravælger eksisterende muligheder for hjemsendelse uden løn.

Virksomhederne skal betale fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden - dvs. den del af lønnen, der overstiger kompensationen på hhv. 23.000 kr. og 26.000 kr.

Virksomhederne kan kun få lønkompensation fra staten, hvis de i perioden 9. marts - 9. juni ikke afskediger medarbejdere af økonomiske årsager.

Virksomhederne skal efterfølgende - med revisorbistand - dokumentere, at de har hjemsendt (men ikke fyret) de berørte medarbejdere i den periode, der er søgt kompensation for.

Det er en forudsætning for at bruge ordningen om lønkompensation, at virksomheden ikke afskediger nogle medarbejdere eller anvender andre ordninger, som giver mulighed for at sende medarbejderne hjem uden løn.

Lars Sandahl Sørensen understreger, at danske virksomheder - trods aftalen om lønkompensation - ikke undgår store tab som følge af coronavirussen og den vifte af tiltag, som myndighederne har sat i værk for at bremse spredningen.

»Der er ingen nemme løsninger på denne krise, og aftalen her er ikke noget endegyldigt svar på de massive problemer, som virksomhederne står med. Vi kommer til at se mange konkurser og afskedigelser, og der er brug for flere erhvervspolitiske tiltag både generelt og målrettet særligt hårdt ramte brancher som eksempelvis luftfarten,« siger DI's adm. direktør.

Per Christensen, forbundsformand for 3F, vurderer, at aftalen om lønkompensation vil afværge mange fyringer.

»I dag har den danske model vist sin styrke. Regeringen og arbejdsmarkedets parter står skulder ved skulder og sikrer, at tusindvis af lønmodtagere beholder deres job og en indtægt, de kan leve af i de næste måneder, der bliver meget svære. Set med lønmodtagernes øjne er det en fuldstændig afgørende aftale, som parterne er kommet frem til,« siger Per Christensen.

Det indgår som et element i aftalen, at lønmodtagerne i løbet af kompensationsperioden - perioden 9. marts - 9. juni - afholder fem ferie- eller afspadseringsdage, som ikke udløser kompensation. Lønmodtagere, der ikke har ferie eller afspadsering til gode, må holde fri uden løn de fem dage.

»Aftalen vil betyde, at rigtig mange lønmodtagere bliver reddet fra at ryge ud i en dyb økonomisk ruin,« vurderer Per Christensen. Han tilføjer, at muligheden for lønkompensation vil »betyde, at de gode danske virksomheder, der kæmper for at holde hjulene i gang, får hjælp til at fastholde deres ansatte, så vi hurtigst muligt kan få Danmark på fode igen, når den aktuelle krise på et tidspunkt vender.«

Claus Jensen, formand i Dansk Metal, roser regeringen og arbejdsgiverne for at »tage samfundsansvar - og gøre det hurtigt.«

»Aftalen afbøder nogle af konsekvenserne af, at store dele af samfundet er sat i stå. Virksomhederne vil med aftalen forhåbentlig holde skindet på næsen, og de private lønmodtagere vil undgå store økonomiske problemer,« lyder det fra Claus Jensen.

Trods den stort set udelte opbakning til aftalen, understreges det fra flere sider, at der ikke er om en magisk løsning, som kan trylle de massive problemer væk. Eksempelvis er rejsebranchen og flyselskaberne fuldstændig lammet af lukningen af Danmarks grænser.

Dansk Erhvervs adm. direktør, Brian Mikkelsen, betegner aftalen som »et vigtigt tiltag, der sammen med de øvrige hjælpepakker skal være med at holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser.«

Men han understreger samtidig, at yderligere tiltag er nødvendige.

»Nedlukningen af verden og Danmark er først lige begyndt. Krisen kan vare ved længe. Derfor kan jeg allerede nu sige, at der bliver behov for flere tiltag. Der er bl.a. brug for en helt særlig hjælpepakke til turismeerhvervene. En hel sektor i Danmark er udfordret og for manges vedkommende bragt på randen af konkurs. Der skal derfor handles på dette nu,« lyder det i en kommentar fra Brian Mikkelsen.

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, vurderer, at aftalen om lønkompensation vil sikre »at tusindvis af lønmodtagere, der ellers ville være blevet fyret, nu kan beholde deres job og løn, indtil forholdene bedres på arbejdsmarkedet.«

Aftalen om lønkompensation blev præsenteret af arbejdsmarkedets parter og statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde søndag kl. 12. Her understregede Mette Frederiksen, at »vi skal gøre alt, hvad vi kan for ikke at kaste Danmark ud i en økonomisk krise som følge af kampen mod coronavirussen.«

Ifølge Sydbanks cheføkonom, Søren V. Kristensen, er det dog allerede for sent.

»Danmark er allerede i en krise. Nu er spørgsmålet bare, hvor dyb og langvarig krisen bliver. Der vil uundgåeligt komme adskillige tusinde fyringer, men aftalen om lønkompensation vil være med til at afbøde det værste. Aftalen er et skridt i den helt rigtige retning, hvis vi skal sikre, at økonomien kommer igennem krisen med så få skrammer som muligt,« lyder vurderingen fra Søren V. Kristensen.

Han advarer om, at et større antal fyringer hurtigt kan skabe en nervøsitet, som får mange til at skrue ned for privatforbruget, hvilket kan gøre krisen selvforstærkende.

Søren V. Kristensen understreger, at dansk økonomi - trods de aktuelle udfordringer - er i en helt anden og langt stærkere forfatning end i tiden op til finanskrisen: De private husholdningers opsparinger bugner, industriens konkurrenceevne er stærk, statsfinanserne er sunde og »der er ingen bobler på boligmarkedet«.

Finansministeriet venter, at aftalen om lønkompensation vil koste statskassen 2,6 mia. kr. Der er samtidig iværksat en række andre tiltag, som skal kompensere virksomhederne for en del af de udgifter, der er afledt af virusudbruddet. De samlede udgifter for disse »erhvervs og jobrettede tiltag« er nu opgjort til 5,3 mia. kr. for statskassen.

SMVdanmark, der er brancheorganisation for de små og mellemstore virksomheder, kritiserer, at ordningen om lønkompensation ikke hjælper de mange små, selvstændige virksomhedsejere.

»Problemet er, at mange selvstændige ikke er ansat i et selskab. De har et personligt ejet selskab. De er ejerledere, og der er ingen kompensation til ejerledere. Dem overser man fuldstændig i den her hjælpepakke,« siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark.

BRANCHENYT
Læs også