Statsministeren vækker undren med besked til offentligt ansatte: »Det er skævt«

Da statsminister Mette Frederiksen onsdag den 11. marts delvist lukkede Danmark ned i kampen mod coronavirus, skete det med en klar opfordring til erhvervslivet.

»Alle private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at flest muligt af jeres medarbejdere arbejder hjemmefra, afspadserer eller afholder ferie,« sagde statsministeren.

Målet var at mindske aktiviteten i samfundet for at bremse smittespredningen.

Samtidig blev ca. 800.000 offentligt ansatte – fraregnet »kritiske« medarbejdere som sundhedspersonale og politi – også sendt hjem. Men her lød opfordringen:

»De hjemsendte skal så vidt muligt arbejde hjemmefra. Men alle hjemsendte vil få løn i den offentlig sektor,« sagde Mette Frederiksen.

Altså ingen opfordring til brug af afspadsering eller ferie i det offentlige.

Borgerligt opråb

Det undrer flere borgerlige partier, der opfordrer regeringen til at ændre kurs.

De mener, at offentligt ansatte, der ikke kan arbejde fuld tid under coronakrisen, bør afvikle afspadsering og potentielt også ferie for på den måde at spare de offentlige kasser millioner i lønudgifter.

»Vi står i en krisesituation, hvor alle skal hjælpe hinanden og udvise solidaritet. Regeringen har opfordret privatansatte, der sendes hjem, til at afspadsere eller holde ferie, mens en masse offentligt ansatte, der også er sendt hjem, ikke får samme opfordring. Det er skævt,« siger politisk leder for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh.

Og han er ikke den eneste, der undrer sig. På sociale medier har danskere flittigt diskuteret sagen – bl.a. på LA-lederens egen Facebook-side, hvor et opslag om emnet har høstet 5.000 reaktioner og ca. 500 delinger.

»Når f.eks. jobcentrene er suspenderede, og børnehaverne i udgangspunktet er lukkede, må der være tusindvis af medarbejdere i det offentlige, der ikke kan arbejde særligt meget. Det skal de ikke klandres for, men det er helt rimeligt, at man stiller samme krav om afspadsering og ferie til dem, som til privatansatte,« siger han.

De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, er enig:

»Det er ikke en fornuftig brug af samfundets ressourcer at betale folk, som har overarbejdstimer, for at gå derhjemme uden at arbejde. Der må også være lidt offervilje fra de offentligt ansatte i sådan en situation.«

Offentligt ansatte såsom lærere, der laver fjernundervisning, skal fortsætte med det, mener partierne. Men de mener, at en række faggrupper som f.eks. gartnere, pedeller og hjemsendte pædagoger dårligt kan arbejde 37 timer hjemmefra i disse dage.

»Det er jo en udgift at betale løn til offentligt ansatte, der ikke arbejder. Og hvis de så skal holde ferie og afspadsering, når samfundet starter op igen, vil det gøre den offentlige service unødig dyr,« siger Alex Vanopslagh.

Venstre mener, at det er en sag mellem regeringen og kommunerne, mens DF’s finansordfører, Rene Christensen, kalder diskussionen »legitim«. Han efterlyser tal for, hvor mange offentligt ansatte der ikke kan arbejde hjemmefra. Det har hverken staten eller kommunernes forening KL kunnet oplyse Jyllands-Posten.

Rene Christensen peger på, at de offentligt ansatte for nu kun er sendt hjem i 14 dage.

»Men hvis hjemsendelserne kommer til at stå på i mange uger, er det et værktøj, man bør diskutere,« siger han.

3F’ere sendt hjem uden løn

Meldingen fra de borgerlige partier kommer samtidig med, at forsamlingsforbud, aflysning af store arrangementer og senest tvangslukning af bl.a. restauranter, værtshuse og frisørsaloner har sat tydelige spor på arbejdsmarkedet.

Torsdag meldte 3.495 personer sig ledige. Det er fire gange flere end på en almindelig torsdag, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Udviklingen er blevet modsvaret af krisepakker for erhvervslivet og ekstraordinære aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Danmarks største fagforening, 3F, har f.eks. indgået en aftale med arbejdsgiverne i hotel-, restaurant- og turisterhvervet om, at medarbejdere kan hjemsendes uden løn for at undgå fyringer.

Og regeringen har med arbejdsgivere og lønmodtagere aftalt en mulighed for statslig lønkompensation for virksomheder, der står over for fyringer. Et krav i ordningen er, at de berørte medarbejdere tager en uges afspadsering, ferie eller fri uden løn.

Omvendt ser det ud i det offentlige. Hvis hjemsendte medarbejdere ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, skal de ikke nødvendigvis trække på hverken afspadsering eller feriekontoen.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Skatteministeriet, der har ansvar for bl.a. løn og ledelse i staten, anbefaler ikke, at offentlige arbejdsgivere »pålægger medarbejdere at afvikle afspadsering«. Det begrundes i »den ekstraordinære situation« og »den afgrænsede tidsmæssige udstrækning« af hjemsendelsen, oplyser styrelsen.

KL henviser til de enkelte kommuner på spørgsmålet om afspadsering eller ferie.

Nye Borgerliges finansordfører, Lars Boje Mathiesen, støtter forslaget fra LA og K med henvisning til, at privatansatte og selvstændige har betalt en høj pris for kampen mod coronavirussen.

»Samtidig er der mennesker i det offentlige, som bare er sendt hjem og ikke har nogen opgaver, og der synes jeg, at det er rimeligt, at stat, kommuner og regioner opfordrer til, at deres medarbejdere får afspadseret. Vi skal ikke ende i en situation, hvor folk kommer tilbage på arbejde efter denne krise og som noget af det første skal afvikle afspadsering,« siger han.

EL: Borgerlige dæmoniserer

Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez, mener, at de borgerlige »puster til en dæmonisering af de offentlige ansatte« midt i en krisetid. Hun vil ikke blande sig i spørgsmål om ferie og afspadsering.

»Det ville være meget voldsomt, hvis vi som politikere greb ind og dikterede det.«

SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, kalder de borgerliges krav »lige stærkt nok«.

»De offentligt ansatte er beordret hjem uden valgmuligheder, og så synes jeg ikke, at det vil være rimeligt at pålægge dem yderligere byrder. Men hvis man laver en aftale mellem organisationer og arbejdsgivere, vil jeg være åben for det,« siger han.

En af de faggrupper, som LA og K nævner, er pædagogerne. Her arbejder nogle i det »nødberedskab«, der mandag i denne uge passede ca. 2 pct. af de børn, der normalt er i institution. Andre er hjemsendt.

Formand for pædagogernes fagforening, BUPL, Elisa Rimpler, mener, at de borgerlige skyder forbi.

»Jeg synes ærligt talt, at det er utidigt og usympatisk at komme på banen på et tidspunkt, hvor tusindvis af mine medlemmer og andre offentligt ansatte varetager en samfundskritisk funktion. Vi sikrer, at politi og sundhedspersonale kan varetage deres job i en ekstremt utryg tid for børnene, og den opgave vil kun vokse over tid,« siger hun.

Elisa Rimpler tilføjer, at BUPL forhandler med arbejdsgiverne om, at pædagoger kan løse flere opgaver – f.eks. nødpasning for forældre på nattevagter i sundhedsvæsenet. Imens arbejder hjemsendte pædagoger bl.a. med pædagogiske læreplaner og evalueringer.

»Samtidig er vi på standby. Vi har ikke fri, og derfor er det her ude af proportioner.«

Du vil ikke sige, at dine medlemmer har haft mindre at lave i den her uge, hvor få børn er blevet passet i institution?

»Det, jeg hører, er, at pædagogerne har fået opgaver med hjem. Og rigtig mange løser opgaver i forbindelse med børnene. De laver små videoer, så børnene oplever, at børnehaven kommer hjem til dem. SFO-pædagoger laver digitale fællesskaber til børnene, så de ikke føler sig alene. Vi er på arbejde.«

Minister: Ingen ved, hvad der venter

Jyllands-Posten har spurgt regeringen om dens holdning til de borgerlige partiers forslag om at kræve afspadsering fra offentligt ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. I et skriftlig svar udtaler skatteminister Morten Bødskov:

»Ingen kan forudsige, hvor lang tid den nuværende situation vil vare, eller hvordan den vil udvikle sig de kommende uger. I en ekstraordinær situation, som den vi befinder os i, er vi derfor nødt til at være villige til at tage de midler i brug, som viser sig relevante.«