Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Trump vil underskrive enorm hjælpepakke hurtigst muligt

Hvis ikke det svimlende beløb i hjælpepakke er nok, vil Trump bede om flere penge, siger han.

Corona rammer verden

USA's præsident, Donald Trump, vil underskrive en enorm økonomisk hjælpepakke til de amerikanske virksomheder og indbyggere hurtigst muligt.

Det siger Trump på et pressemøde om coronavirusset sent onsdag aften dansk tid.

Hjælpepakken, der ventes at få en samlet størrelse på om mod 2000 milliarder dollar, skal afbøde de økonomiske konsekvenser af udbruddet af coronavirus i USA.

De amerikanske politikere i Senatet har onsdag forhandlet om de sidste detaljer om hjælpepakken, hvorefter den sendes videre til politikerne i Repræsentanternes Hus.

- Jeg opfordrer Repræsentanternes Hus til at godkende denne afgørende lovgivning og sende den videre til mig uden forsinkelse. Jeg vil underskrive den med det samme, siger Trump.

Og viser det svimlende beløb sig ikke at være nok, så vil Trump ikke tøve med at vende tilbage til Kongressen for at skaffe flere penge, siger han.

På pressemødet udpeger Trump desuden New York som det største problem i landets coronakrise.

New York er den amerikanske delstat, der hidtil har oplevet flest smittede og flest dødsfald som følge af coronavirus i USA.

I USA er der samlet set registreret over 64.700 smittede personer. Heraf er over 30.800 i delstaten New York - og flere end 17.800 af dem befinder sig i storbyen New York City.

Det oplyste New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, tidligere onsdag.

- Vores befolkningstæthed gør os sårbare, lød det fra guvernøren.

BRANCHENYT
Læs også