Politik

Regeringen udskyder fristen for virksomheders årsrapporter

Fristen for indsendelse af virksomheders årsrapporter udskydes med tre måneder, oplyser Erhvervsministeriet. Det sker, efter erhvervslivet har ønsket flere tiltag for at støtte danske virksomheder under coronakrisen.

Artiklens øverste billede
Finansminister Nicolai Wammen, erhvervsminister Simon Kollerup og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og arbejdsmarkedets parter, afholder pressemøde om en styrkelse af den midlertidige lønkompensationsordning under COVID-19-krisen, i Eigtveds Pakhus i København mandag den 30. marts 2020. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringen har fredag besluttet, at fristen for at indsende årsrapporter skal udskydes med tre måneder. Det sker for, at danske virksomheder, hvoraf mange skal aflevere årsrapporter i april og maj, kan fokusere på andre udfordringer i forbindelse med coronakrisen.

Fristudskydelsen kommer efter planen til at aflaste ca. 200.000 danske virksomheder, som oprindeligt skulle aflevere årsrapport senest d. 31. maj, men som nu får tre måneder yderligere til at udarbejde rapporterne i, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

»Regeringen har lyttet til den meget utvetydige appel fra erhvervslivet. Rigtig mange virksomheder og deres revisorer kæmper lige nu med at få forretningen til at hænge sammen. I sådan en presset tid skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at hjælpe virksomhederne til at kunne håndtere de mest akutte problemer først,« udtaler erhvervsminister Simon Kollerup i meddelelsen.

Med lovforslaget får erhvervsministeren mulighed for at lave en generel forlængelse af fristen for indendelse af årsrapporter, som i en periode skal gælde for alle virksomheder omfattet af årsregnskabsloven.

Forhåbningen er, at udskydelsen vil mindske presset, som virksomhederne kan opleve i forbindelse med at skulle udarbejde årsrapporterne, samtidig med at de skal navigere igennem krisen.

»Rent praktisk er det for eksempel en virkelig stor udfordring for virksomhederne at skulle afholde generalforsamling eller lave lageroptælling i den her tid, der er mere præget af krisestyring, og hvor vi jo også beder virksomhederne udvise god adfærd for at begrænse smitten. Det er derfor, regeringen går ind og hjælper virksomhederne på alle de måder, vi kan,« siger Simon Kollerup.

Lovforslaget bliver fremsat senere tirsdag og hastebehandles efter aftale med Folketingets partier. Regeringen forventer, at lovforslaget vil blive vedtaget torsdag d. 2. april.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.