• For abonnenter
Politik

Eksperter: Pas nu på med at lukke Danmark for tidligt op

Selv om kurverne ser gode ud, kan det være for tidligt at begynde genåbningen af Danmark – og i hvert fald for tidligt at sige noget om det, lyder det fra eksperter. Danmark går en anden retning end resten af Norden.

Artiklens øverste billede
De mange corona-restriktioner har virket, her f.eks. en ensretning ved Søerne i København. Og statsminister Mette Frederiksen har varslet en gradvis genåbning af Danmark efter påske, hvis udviklingen fortsætter. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Pas nu på. Træd varsomt. Det kan være risikabelt.

Sådan lyder det fra eksperter, efter statsminister Mette Frederiksen har bebudet, at Danmark kan gå i gang med en trinvis genåbning, hvis corona-statistikkerne fortsætter med at udvikle sig som nu. Der er indledt drøftelser med Folketingets partier om, hvordan det konkret skal ske. Det er en retning, som adskiller sig fra situationen i Norge, Sverige og Finland, hvor man i øjeblikket enten holder fast eller strammer op.

En af eksperternes bekymringer er, at Danmark lukkes for tidligt op.

»Det er meget tidligt at lukke op igen. Det er lidt som at love lørdagsslik til børnene om onsdagen, og jeg er bange for, at når folk når påskeferien, så løsner de op og tager forskud på glæderne. Hvis vi begynder at tale om at lukke op allerede nu, risikerer vi et tilbageslag,« siger Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet

»Kurven ser lovende ud, men det er jo kun prognoser, som også er afhængige af, at folk følger spillereglerne. Vi er kun lige i begyndelsen af forløbet. Jeg ville gerne have haft, at man havde ventet mindst to uger mere med at melde noget ud. Vi så, hvad der skete, da Mette Frederiksen opfordrede danskerne til ikke at hamstre. Lige bagefter begyndte danskere at hamstre i supermarkederne,« siger han.

Coronasmitten kan blusse op igen

Allan Randrup Thomsen tilføjer, at epidemien slet ikke er blevet kvalt endnu, med henvisning til at smittetrykket kun er kommet ned på 1,4. Dvs. at en smittet selv smitter 1,4 personer.

Smittespredningen kan blusse op igen, også ved en kontrolleret genåbning.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi

»Vi skal i princippet ned under 1, før epidemien holder op. Vi skal virkelig passe på. Smittespredningen kan blusse op igen, også ved en kontrolleret genåbning. Risikoen er, at vi kommer for tæt på den kapacitet, som hospitalerne har,« siger professoren.

Han er enig i, at åbningen af landet skal ske gradvist. Men statsministeren skulle have ventet med at bebude det til efter påske.

Også lektor i virologi Troels Høyer Scheel, Københavns Universitet, mener, at en gradvis genåbning begynder at være en mulighed. Men det skal ske med stor forsigtighed.

»Hvis vi farer for hurtigt frem, er der risiko for, at vi skal begynde helt forfra igen,« siger Høyer Scheel, som kalder det sandsynligt, at der vil komme en anden bølge af coronasmitte allerede til efteråret:

»Her kan det komme på tale at lukke Danmark delvist ned igen,« siger han.

De lægefaglige eksperter bakkes op af Francesco Sannino, professor på Syddansk Universitet og Federico II-universitetet i Napoli.

»Jeg ville have ventet to-tre uger mere, til man var sikker på, at tallene havde stabiliseret sig. Jeg tænker, at det er bedre at være på den sikre side end fortryde bagefter. Men jeg ved godt, at en regering også skal tænke på økonomien,« siger Francesco Sannino, der er ekspert i teoretisk

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.