• Opdateret 07/04/2020 kl. 10:52
Politik

Den britiske premierminister er indlagt på intensiv afdeling

Boris Johnsons tilstand er forværret mandag eftermiddag. Udenrigsminister vikarierer som premierminister.

Artiklens øverste billede
Den bitiske premierminister Boris Johnson testede positiv for coronavirus den 27. marts. Foto: AFP

Den britiske premierminister, Boris Johnson, som er indlagt på et hospital i London med Covid-19, blev mandag aften flyttet til en intensiv afdeling. Her er han tilsluttet et iltapparat.

Hans tilstand er forværret, efter at han i sidste uge oplyste, at han var ramt af Covid-19, der er den sygdom, som coronavirus udløser.

Regeringsminister Michael Gove siger til LBC Radio, at Johnson får ilt.

- Premierministeren har modtaget noget ilt. Han har ikke været i en respirator, påpeger Gove ifølge AFP.

Johnson blev overflyttet til intensiv afdelingen omkring klokken 20 dansk tid mandag, erfarede BBC. Ifølge tv-stationens oplysninger var han ved bevidsthed.

Det tydede på, at premierministeren havde svært ved at trække vejret.

Nyheden har chokeret store dele af Storbritannien og mindet om alvoren ved epidemien. Det er kun få uger siden, at Johnson selv bagatelliserede sygdommen og meddelte, at han ville fortsætte med at give hånd.

Han trykkede politikere, mediefolk og andre i hænderne i flere dage, selv om alarmklokkerne lød over det meste af verden.

Udenrigsminister Dominic Raab overtager midlertidigt Johnsons opgaver som premierminister.

Iain Duncan Smith, der er tidligere leder for Johnsons konservative regeringsparti, siger til BBC News, at han er "chokeret" over Johnson forværrede sygdom.

- Jeg er dybt bedrøvet over, at det er kommet så vidt, siger han.

Tidligere premierminister for Det Konservative Parti, David Cameron, satte sig til tasterne lørdag aften for at udtrykke sin støtte til partifællen.

»Tænker på Boris Johnson og hans familie i aften. God bedring. Du er i gode hænder, og vi ønsker dig alt det bedste og tilbage i Downing Street nummer 10.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Londons borgmester, Sadiq Khan fra partiet Labour, skriver på Twitter, at han "beder for, at premierministeren hurtigt kommer sig".

Khan tilføjer, at St. Thomas hospitalet, hvor Johnson er indlagt, har "nogle af verdens bedste læger, og han kunne ikke være i bedre hænder".

Også Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), sender sine tanker til Johnson.

- Meget trist over at høre om premierminister Boris Johnson på intensiv afdelingen. Ønsker dig en hurtig bedring. Varmeste hilsner MF, står der i et tweet fra Statsministeriet mandag aften.

Johnsons forgænger i Downing Street, Theresa May, har ligeledet ønsket premierministeren god bedring.

»Mine tanker og bønner går til Boris Johnson og hans familie i aften, mens han fortsat modtager behandling på hospitalet. Denne frygtelige virus diskriminerer ikke. Alle kan få den. Alle kan sprede den. Please, bliv hjemme og red liv,« skriver May.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron ønsker ligeledes premierministeren god bedring.

»Al min støtte går til Boris Johnson, til hans familie og det britiske folk i denne svære tid. Jeg håber, han overvinder denne prøvelse hurtigt,« skriver den franske præsident.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Boris Johnson blev testet positiv for smitte med coronavirus for ti dage siden. På det tidspunkt oplyste hans stab, at han havde milde symptomer.

Søndag blev han bragt til St. Thomas hospitalet i London, hvor lægerne altså nu har overført ham til intensiv afdelingen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.