• For abonnenter
Politik

Mangel på test af danskere for coronasmitte giver bagslag, når landet skal genåbnes

Når det danske samfund åbner langsomt efter påske, sker det på baggrund af fremskrivninger af smitten, som er yderst usikre.

Artiklens øverste billede
Et stort tidspres og skiftende strategier for test for coronasmitte har gjort det vanskeligt at skabe grundlag for modelberegninger af en genåbning af Danmark. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Den langsomme genåbning af Danmark efter påske, som statsminister Mette Frederiksen bebudede mandag, sker på et meget usikkert grundlag. Det skyldes blandt andet, at vi ikke har testet bredt nok for smitte i Danmark, lyder det fra flere eksperter.​​​

En bedre og mere sikker forståelse af spredningen af coronavirus i samfundet ville have øget myndighedernes evne til at forudse og modellere konsekvenserne af den genåbning, som skal ske i den kommende tid.

I stedet er myndighedernes modeller behæftet med meget store usikkerheder, der gør det sværere at åbne for aktiviteten igen.

»Vi har ikke testet nær så meget og intensivt fra starten, som man kunne have ønsket, synes jeg. Det ville have været rigtig rart at have testet meget bredere og ikke kun på personer med nærmest indlæggelseskrævende symptomer,« siger Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen og speciallæge i samfundsmedicin.

De data – data, som viser spredningen af sygdommen i en repræsentativ del af befolkningen – mangler vi nu, og derfor bliver prognoserne meget usikre. Det er næsten som at have klap for det ene øje.

Else Smith, speciallæge i samfundsmedicin

»De data – data, som viser spredningen af sygdommen i en repræsentativ del af befolkningen – mangler vi nu, og derfor bliver prognoserne meget usikre. Det er næsten som at have klap for det ene øje,« fortsætter hun og forklarer, at det er ekstremt vigtigt at vide, om det er f.eks. er 4 eller 40 pct. af den brede befolkning, som er smittet med sygdommen, når man skal beregne den fremtidige udvikling.

»Nu er der mange antagelser i rapporten, og der er forskel på, om du har noget, som du er sikker på, fordi du har tal på det, eller om du skal antage, at det nok er sådan og sådan ud fra meget få data. Jo svagere data, desto flere antagelser må man lægge ind, og usikkerheden vokser, hver gang du lægger en antagelse ind,« siger Else Smith.

»Det bedste gæt«

Også professor Jan Pravsgaard Christensen, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, KU, anser det for sandsynligt, at vi kunne have åbnet en større del af landet op, hvis vi havde testet mere bredt fra begyndelsen af epidemien i Danmark.

»Vi har et stort mørketal over antal smittede, vi ikke nødvendigvis kender, og der gætter man efter bedste besyv i modellerne. Hvis vi fra starten havde testet mere intensivt og bredt på befolkningen, kendte vi mere til smittespredningen, og så var de beregninger, man nu laver over genåbningsmodeller, behæftet med mindre usikkerhed. Og så havde man jo nok haft en bedre chance for at vurdere, om man kunne have taget en større del af samfundet og lukket op,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

På Aarhus Universitet kalder professor i virologi Søren Riis Paludan beregningerne »det bedste gæt baseret på den viden, man har nu«.

»Usikkerhederne i det lille scenarie – hvor man kun lader de mindste børn starte efter påske – er så store, at det svinger fra 124 til 735 intensivindlagte. Det er elastik i metermål, men det er sådan, det er. Usikkerheden ligger bl.a. i, at vi ikke kender virus godt nok til, at vi ved, præcist hvordan det agerer, hvor meget børn smitter sammenlignet med voksne, og hvor mange der reelt er smittet. Så der er usikkerheder på stort set alle parametre,« siger han.

Søren Riis Paludan hæfter sig også ved, at myndighederne ikke engang har valgt den fulde lille model, hvor også de ældste elever i folkeskolen kunne komme i skole igen.

»Jeg tror, man for alt i verden vil undgå at skulle til at lukke noget igen. Og derfor agerer de efter et worst case-scenario, hvor man i virkeligheden har lagt et forsigtighedsprincip oven i usikkerhederne,« siger han.

Under tidspres

Tirsdag offentliggjorde Statens Serum Institut sine modelberegninger af smittespredningen i Danmark ved forskellige scenarier, som regeringen havde opstillet.

Og i et notat med titlen ”Matematisk modellering af COVID-19-smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for delvis genåbning af Danmark” forklarer sundhedsmyndighederne, at deres forudsigelser er behæftet med endog meget store usikkerheder.

Den delvise åbning af samfundet bygger på modelberegninger fra en ekspertgruppe under Statens Serum Institut (SSI), og den understreger, at usikkerheden bl.a. skyldes, at »der ikke har været tilstrækkeligt dansk datagrundlag for alle forudsætninger i modellerne«, som desuden ikke er fuldt udbyggede endnu.

I stedet har man især baseret sig på udenlandske studier, især baseret på tal fra Kina, og antagelser, f.eks. om hvordan smitten spreder sig, hvorfor der er mange forbehold i rapporten. Konklusionerne »skal læses med stor opmærksomhed på de væsentlige forbehold og usikkerheder«, lyder det bl.a.

Dertil kommer, at arbejdsgruppen har været under maksimalt tidspres.

»Modelstudiet

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.