Politik

Den dyreste hjælpepakke bliver endnu dyrere: 66 mia. kr. sættes af til virksomheders husleje og renteudgifter

Øget støtte til virksomheders faste udgifter følges bl.a. af krav om, at der ikke må betales udbytte eller laves aktietilbagekøb.

Artiklens øverste billede
Siden Danmark lukkede delvist ned i marts har regeringen præsenteret en stribe hjælpepakker til erhvervslivet. Her er det Mette Frederiksen, der præsenterede aftalen om lønkompensation sammen med bl.a. DI-direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Erhverv-direktør Brian Mikkelsen og erhvervsminister Simon Kollerup. Foto: Jens Dresling

Det var den i forvejen suverænt dyreste støtteordning, der lørdag blev markant udvidet sammen med en række øvrige tiltag, der skal hjælpe dansk erhvervsliv gennem coronakrisen.

Regeringen havde oprindeligt sat 40 mia. kr. af til at dække virksomheders faste omkostninger såsom husleje og renteudgifter. Nu er et politisk flertal imødekommet en række kritikpunkter fra virksomheder og organisationer, og det får ifølge Finansministeriet regningen for ordningen til at stige med 24-26 mia. kr. 

Ordningen ændres på en række parametre.

Først og fremmest forlænges den til 8. juli. Den oprindelige løb til og med den 8. juni, og ifølge Finansministeriet skal virksomhederne ansøge særskilt om hjælp for den nye periode.

For det andet udvides pakken, så den kan bruges af virksomheder, der har haft en omsætningsnedgang på mindst 35 procent. Tidligere var grænsen 40 procent.

Tidligere var det ligeledes et krav, at virksomheden skulle have faste udgifter på mindst 25.000 kr. i perioden. Kravet nedsættes nu til 12.500 kr.

For det tredje forhøjes grænsen for, hvor meget støtte hver virksomhed kan få, fra 60 mio. kr. til 110 mio. kr. for perioden 9. marts til 8. juli. Til gengæld må de virksomheder, der får mere end 60 mio. kr. i støtte hverken udbetale udbytte til sine aktionærer eller foretage aktietilbagekøb i 2020 og 2021.

Endelig imødekommer politikerne kritikken af, at virksomheder, der har haft underskud i 2019, får modregnet en del af underskuddet i støtten.

Regeringen har henvist til, at modellen var nødvendig for at overholde EU’s statsstøtteregler, men nu forsøger politikerne at løse problemet ved, at virksomhederne får mulighed for at vælge et andet år som såkaldt referenceperiode.

Det betyder, at hvis virksomheden havde overskud i 2018, så kan de bruge dette som grundlag for ansøgningen fremfor 2019. Kritikken af den oprindelige model er netop gået på, at reglen ville ramme tilfældigt, fordi nogle virksomheder kunne have haft underskud et enkelt år - f.eks. på grund af store investeringer.

Politikerne har desuden aftalt, at virksomheder, som har base i skattely, ikke kan få adgang til støtteordningen, hvis indretning endnu afhænger af, at den kan godkendes af EU-Kommissionen.

Der er efterhånden vedtaget hjælpepakker og tiltag, der løber op i langt over 300 mia. kr., men en lang række af dem handler om likviditet såsom moms og skatter, der blot skal betales til statskassen på et senere tidspunkt.

Derfor mener DI-direktør Kent Damsgaard, at ordningen om støtte til faste udgifter og ordningen om lønkompensation, hvor virksomheder kan sende medarbejdere hjem med statsstøtte, er de to helt store motorer i redningsindsatsen.

Derfor er Kent Damsgaard særligt glad for aftalen om at ændre ordningen om kompensation for virksomhedernes faste udgifter.

»Det vigtigste er, at vi har fået en forlængelse. Det er altafgørende. Den anden del af det er, at vi får bredt sikkerhedsnettet langt bedre ud end i den første pakke,« siger han.

»Vi er kommet et langt stykke i dag i forhold til nogle af de udeståender, der har været, så vi er meget tilfredse,« siger han.

Lønkompensation har ikke været en del af de politiske forhandlinger lørdag, da den bunder i en trepartsaftale mellem Folketinget, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.