Politik

Ny plan fra Wammen åbner strid om genstart

Med en milliardplan udpeger finansministeren tre hovedspor for genopretning af dansk økonomi. Langtfra nok, mener partier.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, efterlyser hjælp til de ledige, efter at finansminister Nicolai Wammen har præsenteret regeringens seneste initiativ for at imødegå coronakrisens økonomiske konsekvenser. Foto: Jens Dresling

Finansminister Nicolai Wammen åbner for alvor diskussion om genopretningen af dansk økonomi.

Med et forslag om at bruge 6,1 mia. kr. på uddannelse og lærlinge samt direkte tilskud til virksomhederne udpeger han ét af de tre områder, han ser som vigtigst frem mod sommerferien.

»Vi håber at kunne indgå en aftale med arbejdsmarkedets parter, der giver økonomisk luft til virksomhederne, men også holder hånden under elev- og lærlingepladser under den økonomiske krise,« siger Wammen.

Jeg er chokeret, hvis det her er regeringens ambitionsniveau.

Troels Lund Poulsen (V), finansordfører

Derudover peger han på en snarlig klimapakke og regeringens udspil til renovering af almene boliger for 30 mia. kr. som de »tre store forløb« for regeringen i den kommende tid.

Flere partier efterlyser dog langt flere initiativer for at imødegå corona-pandemiens økonomiske følger.

»Jeg er chokeret, hvis det her er regeringens ambitionsniveau,« siger finansordfører Troels Lund Poulsen fra Venstre, der bl.a. vil halvere momsen i 2020 for at kickstarte økonomien.

Regeringens forslag

Regeringen vil bruge 6,1 mia. kr. fra en ordning, der kaldes Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

Ordningen er finansieret af lovpligtige bidrag fra arbejdsgiverne, som i 2019 var på 2.414 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder.

Pengene bruges til at finansiere forskellige tiltag relateret til praktikpladser på erhvervsuddannelserne. For eksempel kan arbejdsgivere, der har udbetalt løn til elever, mens de sad på skolebænken, få pengene refunderet.

Siden 2013 har de samlede indtægter i ordningen dog været større end udgifterne, fordi færre unge end forudsat har taget en erhvervsuddannelse og været i praktik.

Ved udgangen af 2019 lå der ca. 4,6 mia. kr. i ubrugte midler i ordningen i 2020 ventes det beløb at vokse til 6,1 mia. kr.

Ophobningen af midler er for nylig blevet kritiseret af Folketingets Statsrevisorer, der konkluderede, at forvaltningen af ordningen har været »utilfredsstillende«.

Også De Konservative savner flere tiltag, mens De Radikale efterlyser »en samlet plan« for økonomien, der ifølge Finansministeriets skøn kan skrumpe med op til 160 mia. kr. i år.

Enhedslisten roser forslaget om at bruge flere penge på uddannelse under krisen.

»Men det er ikke gjort med det. Vi mangler en hjælp til de arbejdsløse. De er meget udsatte og har ikke en jordisk chance for at finde et arbejde,« siger politisk ordfører Pernille Skipper.

Det er vores penge

Hun er også kritisk over for, at nogle af de i alt 6,1 mia. kr. i Wammens udspil skal udbetales til virksomhederne uden modkrav. Pengene stammer nemlig fra en pulje, der normalt er øremærket bl.a. praktikpladser.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener adm. direktør Jacob Holbraad omvendt, at de fleste penge bør gives tilbage til virksomhederne, for det er dem, der finansierer puljen.

»Det er ubrugte penge, der er krævet for meget op. De skal naturligvis tilbage til virksomhederne.«

BRANCHENYT
Læs også