Politik

Sikkerhedslov udløser opfordringer til protest i Hongkong

Der er opfordringer til demonstrationer i Hongkong, hvor flere frygter, at Kina vil stramme grebet efter uro.

Aktivister opfordrer på internettet til en demonstration mod Kinas planer om en ny såkaldt national sikkerhedslov for Hongkong.

Frygten blandt flere er, at en sikkerhedslov vil underminere Hongkongs frihedsrettigheder og position som internationalt finanscentrum.

Det står endnu ikke klart, om demonstrationen vil finde sted. Men opfordringerne viser, at uroen ulmer under overfladen i Hongkong.

Finder marchen sted som planlagt, vil den begynde klokken 12.00 lokal tid fredag (06.00 dansk tid, red.) i det finansielle centrum, hvorefter den fortsætter til den kinesiske regerings Hongkong-kontor.

Sikkerhedsloven ventes at blive fremlagt under den årlige samling for den kinesiske folkekongres, som er gået i gang natten til fredag dansk tid.

Ifølge et udkast til sikkerhedsloven, som er kommet i Reuters' besiddelse, vil den hurtigt skulle implementeres under Hongkongs "mini-forfatning", den såkaldte Basic Law.

Hongkongs vanskelige forhold til Kina

Hongkongs indbyggere har flere gange kritiseret den kinesiske regerings indflydelse i regionen.

Den tidligere britiske koloni Hongkong blev i 1997 overdraget til Kina.

Siden da har der været flere opgør mellem Hongkongs indbyggere og den kinesiske regering. Læs mere om uenighederne her:

  • Storbritannien og Kina blev i 1997 enige om, at Hongkong overdrages til Kina. Det skete på den betingelse, at Hongkong blev oprettet som en særlig region, der har delvist selvstyre efter devisen "ét land - to systemer".
  • Aftalen betød, at Hongkong skal være demokratisk, og at indbyggerne har nogle særlige rettigheder og friheder. Aftalen løber frem til 2047.
  • Siden 1997 har indbyggerne i Hongkong dog flere gange følt, at den kinesiske regering på fastlandet forsøger at begrænse deres frihed.
  • I 2003 gik regionens indbyggere på gaden for at demonstrere imod et lovforslag. Det ville have indført Kinas love om national sikkerhed i Hongkong. Op mod en halv million mennesker deltog i protesterne, hvilket på daværende tidspunkt var regionens største nogensinde. Forslaget blev droppet.
  • Igen i 2014 var store dele af Hongkongs indbyggere på gaden. Demonstranterne, der primært var studerende, krævede demokratiske reformer, fordi styret i Kina krævede at forhåndsgodkende kandidater, som ville stille op til valget i 2017 om at blive Hongkongs nye leder.
  • Protesterne lammede store dele af Hongkong i knap tre måneder. Demonstranterne kaldte bevægelsen for "Occupy Central", men den blev verden over også kendt som "Umbrella Movement" ("Paraplybevægelsen").
  • De seneste og hidtil største protester i Hongkong begyndte i juni 2019. Årsagen var et lovforslag, der ville gøre det muligt at udlevere borgere fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina. Forslaget blev i september 2019 droppet.
  • De omfattende demonstrationer fortsatte dog. Blandt andet med krav om Hongkong-leder Carrie Lams afgang.

Kilder: BBC, Reuters

Det var under Basic Law, at Hongkong i 1997 overgik fra at være en britisk kronkoloni til at være en særlig, administrativ region i Kina.

Kina giver ifølge udkastet til loven sig selv magten til at lave den lovgivning for Hongkong, som skal forebygge og straffe det, som loven udpeger som terrorisme, separatisme og indblanding fra udenlandske magter "eller enhver handling, der på alvorlig vis truer den nationale sikkerhed".

Et tidligere forsøg på at få indført lignende lovgivning i Hongkong i 2003 blev mødt med protester på op mod en halv million mennesker.

I Hongkong siger den prodemokratiske politiker Tanya Chan, at Kina "viser nul respekt for borgerne i Hongkong" ved at forsøge at få loven igennem uden at have konsulteret med dem.

Hongkong var i 2019 præget af voldsomme og ofte voldelige pro-demokratiske protester.

Også forholdet til Taiwan er på dagsordenen under Den Nationale Folkekongres.

Således gentager Kinas premierminister, Li Keqiang, under indledningen af kongressen et ønske om "en genforening" mellem Kina og Taiwan og opfordrer folket til at modsætte sig øens selvstændighed.

Taiwans præsident siden januar, Tsai Ing-wen, afviser dog, at Taiwan skal høre ind under Kina under devisen "et land, to systemer" - ligesom Hongkong gør.

Folkekongressen beskrives ofte som Kinas parlament, men regnes for at være et gummistempel for politbureauet.

BRANCHENYT
Læs også