Sørens Papes yderste mål er statsministerposten
Der er ingen grund til at bringe Mette Frederiksen i mindretal »bare for at gøre det«, mener K-formand Søren Pape, som undrer sig over Venstres ageren i højspændt EU-sag. Oppositionen har endnu ikke fundet samarbejdets rytme, forklarer han, der håber at kunne trække vælgere fra Venstre og ser det som sit yderste mål at blive statsminister, omend han – som det ser ud i dag – peger på en anden.
Himmelsk musik og rendyrket støj.
Begge dele er til stede denne fredag formiddag i Viborg Domkirke, hvor organisten øver op til søndagens højmesse, mens Nationalmuseets konservatorer er i færd med en større restaurering af Joakim Skovgaards kalkmalerier...