Serier

Dansk Artist Forbund: Vi kunne ikke være forberedte på, at alt ville lukke ned, men det kunne politikerne

På grund af løse og korte ansættelsesforhold har mange kunstnere ikke haft mulighed for at søge om økonomisk hjælp under coronakrisen. Dansk Artist Forbund kritiserer skiftende kulturministre for at lukke øjnene for problemet.

Corona rammer verden
Musikere, artister og scenekunstnere var de første, der blev sendt hjem, da coronakrisen ramte, og nu frygter Dansk Artist Forbund, at de bliver de sidste til at vende tilbage. På billedet ses Katinka Bjerregaard fra bandet Katinka. Arkivfoto: Louise Herrche Serup Lena Brostrøm Dideriksen er formand for Dansk Artist Forbund. Arkivfoto: Polfoto

Covid-19 og den delvise nedlukning af Danmark har gjort ondt på økonomien. Restauranter har ikke kunnet tage imod spisende gæster. Storcentre har haft lukket for shoppelystne danskere. Rejsebureauer har måttet aflyse deres flyture til udlandet.

Nu er landet så småt ved at åbne igen, og mens mange firmaer og erhvervsdrivende er begyndt at lægge planer for, hvad der nu skal ske, er der én samfundsgruppe, der på mange punkter stadig er i vildrede.

»Kunstnerne, altså musikere, artister og scenekunstnere, var de første, der blev sendt hjem. Og de er de sidste, der kan komme på arbejde igen,« siger Lena Brostrøm Dideriksen, der er formand for Dansk Artist Forbund (DAF).

Hvilke typer kunstnere har covid-19 ramt hårdest?

»Mange musikere – både store og små – lægger en treårsplan. De skriver musikken, indspiller, får presse, udgiver, de heldige kommer i radioen. Og så skal de ud at tjene penge ved at spille i forårs- og sommersæsonen på festivaler og til events. Alt op til koncerterne er en investering. På grund af corona kan de ikke komme ud at spille nu, og derfor kan de ikke tjene de penge ind.

Det er måske tarveligt at sige, at der er nogle, der er ramt hårdere end andre. Skuespillerne kan jo begynde at øve nu, men de ved ikke, hvornår teatrene åbner igen. Alligevel vil jeg sige, at lige nu er det nok især de kunstnere, der arbejder i en komprimeret sæson, der er ramt hårdest,« siger Lena Brostrøm Dideriksen.

Hvad siger jeres medlemmer til situationen?

»Mange sandede hurtigt, at deres sommer og måske også vinter ikke bliver til noget. Nogle accepterede det og gik i produktionsmode. De har arbejdet på at skrive musik og fundet på alternative måder og formater at holde koncerter på.

Mange var også skrækslagne, fordi der i starten ikke var udsigt til hjælpepakker eller mulighed for at kunne komme ud at arbejde. «

Er I hos DAF tilfredse med de hjælpepakker, der er forhandlet på plads til artisterne?

»Der er medlemmer, som formår at passe ind i nogle af hjælpepakkerne. Det er især dem, der i forvejen har haft en fin indtægt og har haft det de sidste 2-3 år. Men dem, som skulle til at tjene penge nu – altså dem der har skrevet og indspillet og nu skulle spille koncerter – de kan ikke bruge hjælpepakkerne til noget. For man skal have tjent et bestemt beløb i løbet af det seneste år for at kunne søge om hjælpepakken.«

Hvad anbefaler I jeres medlemmer at gøre?

»Vi anbefaler dem, der kan søge hjælpepakker, at søge. Og så siger vi til folk – i bagklogskabens lys – at de skal huske altid at have papir på alt og få lavet ordentlige kontrakter og aftaler med spillesteder, så de er godt dækket med dokumentation en anden gang.«

Kunstverdenen har alle dage været en usikker branche. Burde I ikke have været bedre forberedt?

»Nej, det synes jeg ikke. Man kan ikke være forberedt på en verdenskrise. Vores medlemmer lægger en treårsplan for deres arbejde. At der så kommer en verdensomspændende pandemi og lukker alt ned, det kan man ikke være forberedt på.

Alle kan risikere at miste en indtjening, men så kan man i normale tider arrangere nye jobs. Man kontakter sin booker, spillesteder, virksomheder der måske vil holde en firmafest og har brug for noget musik. Den her situation er anderledes, det kan man ikke forberede sig ud af.«

Hvad kunne I have gjort bedre?

»Vi kunne ikke have forberedt os på, at alt ville lukke ned, men politikerne kunne have været bedre forberedte. Vi har i årevis forsøgt at overtale skiftende kulturministre om at oprette en analyseenhed til at se på, hvilke forhold professionelle artister, solister, scenekunstnere og musikere arbejder under. Det har de ikke ønsket, og derfor kom det som en overraskelse for dem, hvilke forhold vores medlemmer arbejder under. Og man vidste i første omgang ikke, hvordan man bedst kunne hjælpe kunstnere, der arbejder på kontrakter med korte ansættelsesforhold.«

BRANCHENYT
Læs også