Fagbevægelsen kræver lav skat på ekstra feriepenge
Forudsætningen for at gå med til at indefryse lønmodtagernes feriepenge var en skat på 38 pct., fastslår FH-formand.
Opgiv enhver tanke om, at danskerne skal betale topskat af de tre ugers ekstra feriepenge, som et flertal i Folketinget har aftalt at sende til udbetaling i efteråret, og ikke først når den enkelte går på pension. Aftalen er, at alle pengene skal beskattes med en afgift på 38 pct.
Sådan lyder det fra formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.
»De 38 pct. var en forudsætning for, at vi overhovedet gik med til at indefryse pengene, så jeg forstår slet ikke diskussionen eller kravet fra nogen om midlertidigt at hæve topskattegrænsen. Jeg har da en klar forventning om, at de 38 pct. fortsat gælder i denne situation,« siger hun.
Forud for vedtagelsen af den nye ferielov, som er baggrunden for, at danskerne i år optjener feriepenge for fem ekstra uger, gik et omfattende arbejde med deltagelse af fagbevægelsen og arbejdsgiverne i det såkaldte ferielovsudvalg.
Udvalgets betænkning forholdt sig specifikt til den situation, at de ekstra feriepenge skulle beskattes før tid. Nemlig hvis en virksomhed gik konkurs, og Lønmodtagernes Garantifond skulle dække feriepengene. Her fremgår det, at staten i så fald skulle opkræve en afgift på 38 pct. baseret på beskatningen i en gennemsnitskommune, så det blev ens for alle.
Dermed er ånden i aftalen ifølge FH, at de ekstra feriepenge nu skal beskattes med 38 pct., da der i den nuværende situation også er tale om her-og-nu-beskatning.
Hvis de ekstra feriepenge i stedet indkomstbeskattes, vil cirka 96.000 flere danskere ryge op over topskattegrænsen og betale mere skat af pengene.
Aftalepartierne Venstre, De Konservative og De Radikale mener alle, at regeringen nu bør følge FH.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har ikke ønsket at forholde sig til skatteprocenten:
»Som lovet vil partierne blive inddraget i de øvrige drøftelser om udmøntningen af lovforslaget,« skriver han.