Politik

Vestager tabte stor EU-skattesag mod Apple

Domstol annullerer EU-Kommissionens krav om, at Irland skulle inddrive 100 milliarder kroner fra Apple.

Margrethe Vestager har tabt en stor juridisk kamp mod it-giganten Apple. Men sagen er ikke nødvendigvis slut. Arkivfoto: Finn Frandsen

Apple og Irland har onsdag vundet en stor skattesag ved EU-Domstolen, hvor EU-Kommissionen havde krævet, at Irland skulle indkræve 13 milliarder euro i skat fra Apple.

EU-Domstolen skriver i afgørelsen, at den har annulleret EU-Kommissionens krav fra 2016. Der var ikke tale om ulovlig irsk statsstøtte til Apple, som EU-Kommissionen havde fremført.

Sagen handler om en skatteaftale, som Apple har indgået med Irland. Den har betydet, at Apple har betalt ned til 0,005 procent i skat.

Det har været fordelagtigt for Apple, som har bogført sine milliardindtægter i EU i sit europæiske hovedkvarter i Irland.

Margrethe Vestagers forgænger på posten som konkurrencekommissær i EU, Joaquin Almunia, indledte en undersøgelse af skatteaftalen. Danskeren førte siden sagen videre.

Vestager konkluderede i 2016, at Apple skulle betale yderligere 13 milliarder euro i skat i Irland. Det svarer til omkring 100 milliarder kroner.

Sagen er en i en række af store skattesager, som EU-Kommissionen har indledt mod multinationale selskaber, som tjener mange penge - men betaler lidt skat - i Europa.

Vestagers store skattesager

EU-Kommissionen tabte onsdag en sag mod Apple og Irland om en skatteaftale, der ifølge konkurrencekommissær Margrethe Vestager var "ulovlig statsstøtte".

Skattesagen mod Apple er blot en blandt flere store EU-skattesager, hvoraf nogle blev indledt under Vestagers forgænger.

Her er et overblik over skattesagerne:

Apple (2014-2020)

EU-Kommissionen kom i 2016 frem til, at Irland har givet ulovlige skattefordele til Apple. Kommissionen krævede, at Apple betalte 13 milliarder euro ekstra i skat til Irland.

Domstolen underkendte EU-Kommissionens afgørelse.

Nike (2014-)

EU-Kommissionen har siden 2014 undersøgt sportsmærket Nikes skatteforhold. I januar 2019 konkluderede Vestager, at Nike betaler for lidt i skat på grund af ulovlige aftaler med Holland.

Vestager åbnede en sag mod Holland, som kan ende med at skulle opkræve yderligere skat fra Nike.

Amazon (2014-)

I 2017 konkluderede EU-Kommissionen, at Luxembourg har givet amerikanske Amazon ulovlige skattefordele. Landet blev pålagt at opkræve 250 millioner euro af Amazon.

Luxembourg har nægtet og appelleret afgørelsen.

Starbucks (2015-2019)

I 2015 konkluderede EU-Kommissionen, at Holland har givet skattefordele til kaffekæden Starbucks. Den krævede, at Starbucks skal betale 25,7 millioner euro til Holland.

Men i en afgørelse fra EU-Domstolen i september 2019 lød det, at ”EU-Kommissionen ikke har været i stand til at bevise, at Starbucks havde en fordel". Sagen mod Holland og Starbucks blev altså afvist.

Fiat (2015-2019)

EU-Kommissionen sagde i 2015, at Luxembourg har givet bilfirmaet Fiat Chrysler en lidt for fordelagtig skatteaftale. Luxembourg skulle kræve 30 millioner euro fra bilfabrikanten.

EU-Domstolen stadfæstede EU-Kommissionens afgørelse mod Fiat Chrysler i september 2019.

Energikæden Engie (2016-)

Vestager konkluderede i juni 2018, at Luxembourg gav det franske energiselskab Engie skatteaftaler, der betød, at selskabet slap for billigt i skat.

Luxembourg skal kræve 120 millioner euro i skat fra selskabet.

Kilder: EU-Kommissionen, EU-Domstolen, Ritzau og Reuters.

I en skriftlig reaktion på EU-Domstolens afgørelse fra det irske finansministerium hedder det ifølge irsk stats-tv RTE:

- Irland har hele tiden klart sagt, at der ikke gives nogen form for særbehandling til Apples to selskaber ASI og AOE. Korrekt irsk skat er blevet opkrævet, hedder det.

Apple har også forfattet en reaktion på afgørelsen fra domstolen i Luxembourg.

- Denne sag handlede ikke om, hvor meget skat vi betaler. Den handlede om, hvor vi skal betale den. Vi er stolte over at være den største skatteyder i verden, da vi ved, hvor vigtig skat er for samfundet, skriver Apple.

Havde Apple og Irland tabt sagen, ville de ud over skattekravet på 13 milliarder euro også skulle betale renter for et beløb svarende til omkring 10 milliarder danske kroner.

BRANCHENYT
Læs også